Hverdagen hos os

I alle husene og dagplejen i Daginstitution Brædstrup tilbyder vi spændende, udfordrende og inspirerende børne - og læringsmiljøer. Ture ud af huset, cykelture i ladcykler, besøg på nærliggende bondegårde, besøg i parken, leg med miniprojekter som viser alt fra havdyr til bondegårds dyr, leg med sproget og sanser, er bare nogle af de ting, vi har på skemaet i løbet af en almindelig hverdag. Udeliv betyder rigtig meget for os. Alle børn er ude hver dag, og vi laver ofte bål og udemad. Vi bor tæt på naturen, og benytter den flittigt. Vi laver små, naturvidenskabelige forsøg, så vi lærer om de ting, der omgiver os. I Brædstrup har vi et bibliotek, en sportshal og svømmehal, som vi flittigt benytter os af.

Vi lægger stor vægt på at udnytte hverdagens rutiner og mange praktiske gøremål som et vigtigt læringsrum, da de giver unikke muligheder for læring, udvikling og styrkelse af det enkelte barns selvhjulpenhed, personlige mestring og sociale kompetencer.

Udfordringen med at lyne flyverdragter i garderoben, dække bord, tælle tallerkener, bestik og den efterfølgende oprydning, er et unikt rum for udvikling og daglig læring – det er et meningsfuldt læringsrum, der øger barnets handlekompetencer og robusthed. Børn vil gerne opleve sig som en vigtig del af fællesskabet, og igennem deltagelse i de daglige rutiner, kan de føle sig nyttige og vigtige - de oplever, at de betyder noget for fællesskabet, og jeg gør en forskel i dette fællesskab.

 

Mad

Alle børn tilbydes fuld forplejning. Morgenmad forventes spist hjemmefra.

Vores måltider er baseret på gode økologiske råvarer. Vi har guldmærket i økologi, hvilket svarer til 90-100 % økologi. Vi lærer vores børn at smage på tingene, og være nysgerrige på nye retter, farver, smage og dufte. Hvis du er interesseret, kan du læse meget mere om Horsens kommunes mad- og måltidspolitik her

Vores personale
Vi er en stor personalegruppe, hvor 96 % er pædagogisk uddannet. Vi lægger stor vægt på efteruddannelse for vores personale, for derved at sikre den bedst faglige kvalitet til jeres barn og jer som forældre.

I som forældre er altid velkomne til at tage en snak med det pædagogiske personale omkring dit barn, så vi sikrer det allerbedste grundlag for et godt samarbejde

Besøg på bondegård
Besøg på bondegård2