En typisk dag

Daginstitution Brædstrup består af tre huse og dagplejen i Brædstrup. Vi har de samme retninglinjer for leg, læring og aktiviteter for alle børnene. 

Morgenrutiner

Omkring kl. 7.30 begynder børn og voksne at fordele sig på stuerne. Frem til ca. kl. 8.45 leger vi på stuen, i fællesrum eller på legepladsen. Her arrangerer vores pædagogiske personale også forskellige sjove og lærerige aktiviteter.

Formiddagens program
Fra kl. 8.45 holder vi børnemøder, hvor vi sammen med børnene taler om vores planer. Det kan fx være, hvilken dag det er, hvem der er her, hvordan vejret er, dagens aktiviteter, hvordan skal vi arbejde med læreplaner og meget andet. Her inddrager vi børnene aktivt, så deres stemmer bliver hørt, og så de får lov til at sætte deres præg på dagens program. Vi sørger for at sætte billeder på vores snak med piktogrammer, tegninger og ikoner, så børnene nemmere kan forstå og huske dagens program. Børnene kan fx se, hvilken voksen de skal være sammen med om formiddagen.

I forbindelse med børnemødet spiser vi formiddagsfrugt. Efter børnemødet fordeler børn og voksne sig i mindre grupper  hvor der er forskellige aktiviteter, som er tilrettelagt ud fra læreplanstemaerne og vores øvrige strategier.

Mad og lur
I vuggestuerne spiser vi frokost kl. ca. 10.45. I børnehaverne spiser vi ca. kl. 11.00. Efter frokost er der mange forskellige lege- og aktivitetsmuligheder for børnehavebørnene på legepladsen. Hvis behovet er der, er der mulighed for at sove middagssøvn.

I vuggestuerne/dagplejen putter vi børnene efterhånden, som de er klar til det. De fleste sover udenfor i krybber/barnevogne, men der er også mulighed for at sove inde. Vi tager højde for, at børnene i vuggestuerne/dagplejen har deres egen søvn- og spiserytme.

Eftermiddagshygge og leg
Når vi har leget og hygget, er det tid til eftermiddagsmad kl. 14.00. I vuggestuerne spiser børnene efterhånden, som de vågner fra middags søvnen.

Efter eftermiddagsmaden leger vi på legepladsen eller på stuerne. Hvis børnene er indenfor, samles de, der er tilbage kl. ca. 15.45 på en stue og/eller fællesrum, så dagen afsluttes sammen.

Der leges