Unni Hausager

Dagnæs Boulevard 14
8700 Horsens
Danmark

Kontakt
Åbningstider
Mandag: 7:00-16:30
Tirsdag: 7:00-16:30
Onsdag: 6:45-16:45
Torsdag: 7:00-16:30
Fredag: 7:00-16:30

Unni Hausager

Jeg hedder Unni og bor på Dagnæs Boulevard.

Hvem er jeg:

Jeg er 57 år, gift og har ingen hjemmeboende børn. Jeg har arbejdet som dagplejer i Horsens Kommune siden 1997. Et arbejde jeg finder stor glæde og udfordring i. Jeg er positiv, imødekommende og nyder at arbejde med børn i det trygge og nære miljø, som et dagplejehjem giver. Mit hjem er røgfrit og jeg har ingen husdyr. Jeg kan tilbyde et dejligt, trygt og godt lege- og læringsmiljø for dit barn. Jeg bor i hus med tilhørende have.

Jeg bor tæt på Bollerstien og fjorden og bruger de muligheder, det giver.

Vores samarbejde omkring dit barn:

Jeg er optaget af, at have barnet i fokus. Børnene skal opleve, at komme i et trygt, kærligt og positivt miljø. Jeg arbejder for et tillidsfuldt samarbejde om dit barn, der bygger på gensidig åbenhed, respekt og ærlighed. Du er velkommen til at besøge mig, inden du siger ja tak til en plads hos mig.

Hvordan er hverdagen hos mig?
Jeg lægger stor vægt på en fast dagsrytme, og at dagen starter roligt, så der er tid til en god aflevering. Her er der mulighed for morgenmad, hvis dit barn har behov for det.  Herefter synger vi, leger vi, læser bøger, spiller spil eller lægger puslespil. Kl. 8.30 spiser vi formiddagsmad, som består af brød, frugt eller grønt. Når vi har spist formiddagsmad, går vi i gang med dagens aktiviteter. Jeg tager udgangspunkt i børnegruppens behov. Aktiviteterne kan fx være at vi øver sprog, motorik, en tur til Bollerstien/fjorden, biblioteket eller andet. Kl.11 spiser vi frokost og herefter puttes børnene i deres barnevogne eller på madrasser. Når børnene har sovet til middag, spiser vi eftermiddagsmad. Om eftermiddagen leger vi igen ude eller inde.

Jeg er endvidere optaget af, at hjælpe børnene så de på sigt bliver i stand til, at blive mere selvhjulpen mht. af- og påklædning samt klare forskellige situationer i samspillet med andre børn.

Heldagslegestue en gang om ugen:

En dag om ugen er vi i heldagslegestue. Her mødes vi med 3 andre dagplejere og deres børn. I legestuen har børnene mulighed for andre aktiviteter / lege og fordybelse med andre børn og voksne. Når vi er i legestuen skal du som udgangspunkt aflevere og henter dit barn i der.

Legestuen er i Dagnæs Børnehus, Strandkærvej 38.

Personale
Unni

Unni

Dagplejer