Mad og måltidspolitik

I Dagtilbud Hovedgård producerer vi dagligt ca. 160 kuverter mad. Vi har fokus på en høj økologiprocent (75%), et minimum af madspil samt inddragelse af børnene i madlavningen, vurderet ud fra børnenes alder og med stor fokus på sikkerhed og hygiejne.

Vi er optaget af at børnene får mad i vores dagtilbud der er målrettet til børnenes alder, lavet af sunde råvarer og giver børnene lyst til at spise. Vores køkkenpersonale samarbejder med det pædagogiske personale der fremtræder som rollemodeller - og vi har som mål at alle børn udvikler madmod. 

Vi har fokus på, at kosten er vigtig for, at vores børn har det godt og er fyldte med energi. Børn kan ikke tåle særligt meget sukker, da sukkeret tager pladsen fra vigtige næringsstoffer, mineraler og vitaminer. Får børn for meget sukker, er de i risiko for at blive fejlernærede, få problemer med indlæring og blive overvægtige. Derfor ønsker vi, at børnene oplever en hverdag i institutionerne uden alt for meget sukker.

Pædagogiske aktiviteter

Daginstitutionerne afholder indimellem pædagogiske aktiviteter for børnene, hvor der kan dispenseres for sukkerpolitikken, hvis der er et pædagogisk sigte med brugen af sukker. Dette er en faglig pædagogisk vurdering fra den ene aktivitet til den næste.
 

Du kan læse hele mad og måltidspolitikken her