Tryghed og sikkerhed

I Dagtilbud Hovedgård ønsker vi at vores børn er i sikre og trygge rammer hver dag. Børnene skal kunne udfolde sig og lege uden nogle bekymringer. Vi prioriterer lege- og læringsmiljøerne højt og forsøger at efterleve dette i vores indvendige indretning af vores huse og i form af sjove og sikre legepladser/udearealer. 

Vores legepladser får årligt besøg af en legepladsinspektør som skal godkende legepladsens sikkerhed. En gang i kvartalet får vi besøg af Ejendomscenteret, der med udgangspunkt i legepladsinspektørens rapport, udbedrer eventuelle fejl og mangler. Desuden gennemfører personalet daglige sikkerhedstjek på legepladsen, før børnene kan komme ud. 

Hvis ulykken uheldigvis er ude og dit barn kommer til skade i vores institution, skal du vide, at vi har valgt at uddanne alt vores fastansatte personale i førstehjælp. Du kan altså være tryg ved som forældre at aflevere dit barn hos os. Vi ved hvad vi skal gøre hvis et barn får et astmaanfald, eller hvis et barn falder ned fra en gynge og slår hovedet. 

Hvis uheldet er ude, sikrer vi os først og fremmest, at dit barn er okay, hvorefter vi tager eventuel kontakt til læge eller skadestue- og så får du selvfølgelig også besked med det samme.

Solbeskyttelse

Vi bruger rigtig meget af vores tid sammen med børnene udendørs. I sommerhalvåret, skal I som forældre smøre jeres barn ind i solcreme hjemmefra inden barnet møder i dagtilbuddet. Er der yderligere behov for at jeres barn skal smøres senere, anvendes institutionens solcreme som både er allergi- og svanemærket.

Vi tager selvfølgelig vores forholdsregler for at beskytte børnene imod for meget sol.