Forældresamarbejde

I Dagtilbud Hovedgård lægger vi stor vægt på et godt og konstruktivt forældresamarbejde, hvor I som forældre føler jer mødt, og hvor vores gensidige samarbejde er kendetegnet ved åbenhed, dialog og tillid.

Et godt samarbejde mellem forældre og personale ser vi som er en af de vigtigste faktorer for, at børnene oplever deres tid i dagplejen, vuggestuen eller børnehaven som positiv og tryg.

Vi lægger derfor også stor vægt på, at vi får afstemt forventningerne til hinanden ved dit barns opstart i dagtilbuddet og løbende i vores samarbejde omkring barnet. Det handler om at skabe et godt fælles grundlag at samarbejde ud fra på tværs af institution og hjem, således at vi i fællesskab giver jeres barn de bedste betingelser for udvikling, trivsel, læring og dannelse

Samtaler

  • Vi tilbyder en opstartssamtale, og skal dit barn starte i børnehave fra vuggestuen eller dagplejen afholder vi en overleveringssamtale
  • Ca. 4 mdr. efter barnet er begyndt i Dagtilbud Hovedgård afholdes en trivselssamtale 
  • Vi tilbyder en 5 års samtale i umiddelbar forlængelse af barnets sprogvurdering ved 5 år
  • Vi står altid til rådighed og hvis du som forældre har behov for en mere individuel samtale omkring dit barn, kan der altid aftales et møde 

Kommunikation

  • Der er altid mulighed for at udveksle korte informationer omkring jeres barn i hente- og bringesituationer 
  • Øvrig daglig kommunikation og information sker via den digitale platform DayCare, i nyhedsbreve og på vores tavler og vægge i husene 

Forældrearrangementer

  • Årlige forældremøder i juni måned i forbindelse med valg til forældrebestyrelsen og til frokostordningen hvert 2 år. 
  • Tilbud om deltagelse i forskellige forældrearrangementer som fx børneoptoget til Byfesten, Luciaoptog, forældrekaffe, kirketur m.m. 
  • Forældreaktivitetsudvalgene står i løbet af året for forskellige aktiviteter, såsom sommerfest, afslutning for kommende skolebørn og andet
  • "Bliv og leg" eftermiddage med mulighed for at opleve dagtilbuddets hverdag på tæt hold og være med i sjove og spændende aktiviteter sammen med andre børn og forældre

Deltagelse i forskellige arrangementer har stor betydning for dit barn og giver samtidig mulighed for at I også kan møde andre forældre fra dit barns team