Lone Madsen

Blindgade 4
Tvingstrup
8700 Horsens
Danmark

Kontakt
Pladsanvisningen
Ledelse og administration
Åbningstider
Dag Time slot Kommentar
Mandag: 6:30-16:15
Tirsdag: 6:30-16:15
Onsdag: 6:30-16:15
Torsdag: 6:30-16:15
Fredag: 6:30-15:30
EAN nummer
5798006155408

Lone Madsen

Min uddannelse og kompetencer:

  • Dagplejens grunduddannelse med førstehjælp.
  • Pædagogiske læreplaner.
  • Kursus i for tidlig fødte børn.
  • Kursus i kommunikation.
  • Kursus i inkluderende pædagogiske miljøer i dagtilbud.
  • Kursus i samspil og relationer i pædagogisk arbejde.
  • Kursus i motorik, sansning og bevægelse.

Jeg lægger vægt på:

  • Tryghed
  • Trivsel
  • Respekt
  • Omsorg
  • Forældre samarbejde
  • Hjælp til selvhjælp

Barnet skal medbringe:

  • Bleer og skum vaskeklude.
  • Skiftetøj
  • Overtøj efter vejrforhold (vi er meget ude).

Dagsrytmen hos mig:

Børnene modtages fra kl. 6.30 og fremefter. Nogle skal have morgenmad, som selv medbringes, andre har bare brug for en stille stund inden man er klar til dagen. Ca. kl 9. serveres der formiddagsmad, som kan består af brød, bolle eller knækbrød og mælk. Herefter er vi klar til dagens aktiviteter. Kl. 11.30 spiser vi frokost, som består af rugbrød med pålæg, grøntsager og mælk. Noglegange bliver der også serveret en en varm ret. Ca. kl. 12.30 er vi klar til at blive puttet til middagssøvn. De store sover inde på legeværelset, og de små sover ude i barnevogne. Eftermiddagsmaden serveres ca. kl. 15, for dem der er oppe. Eftermiddagsmaden består af frugt og brød, samt vand. Resten af eftermiddagen er der fri leg, indtil forældrene henter deres børn. 

Den pædagogiske hverdag kan byde på:

Indtil alle børn er mødt ind er der fri leg. Når alle børnene er modtaget bliver der de fleste dage læst eller sunget sange. Formiddagens aktivitet følger tit årstiden eller traditionerne.

Ved nogle aktiviteter vil forældrene få noget med hjem samme dag, andre aktiviteter tager flere dage om at blive færdig. Andre aktiviteter, igen behøves ikke at være noget kreativt man laver, kan være puslespil eller bygge med duplo osv. Dette kan også være en pædagogisk aktivitet.

Vi er ude hver dag. Der kan være fri leg i haven. Vi går tur i Ebba` skov, og følger årets gang. Finder dyr, materialer til aktiviteter og ser på hønsene og toget der kører forbi. Vi går ture og taler om det vi ser på vores vej.

Hos mig er det en fælles opgave for børnene, at hjælpe til med frokost. Det kan være at dække bord, tallerkener og krus er placeret så de selv kan nå det og tage maden frem fra køleskabet.

Faciliteter:

Hos mig har børnene deres eget legeværelse men forgang, køkken og havestuen bliver også brugt til leg. I baggangen har hvert barn deres kasse med skiftetøj. På badeværelset har vi mulighed for, at skifte de små og potter eller toiletsæde til de store. I køkkenet sidder de store børn på bænken og de små i høje stole, når vi spiser.

Uden for i min lille have, hvoraf en stor del er belagt med fliser, har børnene deres egen overdækket sandkasse, så der kan leges ude hele året rundt. De må være i hele haven og der er god plads til at løbe, spille bold og køre på scooter.

Jeg har mulighed for at opbevare børnenes barnevogne, men det er på eget ansvar. Hele haven er hegnet ind, så børnene har ingen mulighed for selv at komme ud på vejen.

Legestue:

Jeg er i heldags legestue en gang hver anden uge. Her afleveres og hentes barnet i legestuen. Der er mulighed for benytte sig af de barnevogne vi har stillet til rådighed. Legestuen er i Vildrosen i Hovedgård. Her mødes vi med en gruppe andre kollegaer og deres børn. Typisk er vi 4 voksne og 16 børn. Børnene lærer andre voksne at kende, som de måske skal i gæstedagpleje hos når jeg har fri. De lærer også, at være sammen med andre børn i en stor flok. 

Heldags legestuen er til glæde for både børn og dagplejer.

Mig og min familie:

Jeg har været dagplejer siden 1994 og kunne ikke tænke mig at lave andet. Jeg har også funktionen med morgenvisiteringen. Jeg fordeler børn til andre dagplejer ved sygdom og det vil bl.a. være mig eller min kollega Benthe i hører fra om morgenen hvis jeres faste dagplejer er syg. 

Jeg er gift med Karsten, som arbejder i Århus.

Vi har 2 voksne børn, Klaus og Lea og 2 børnebørn som heldigvis bor i Hovedgård, så de er tætte på. 

Jeg glæder mig til et godt samarbejde.

 

Venlig hilsen,

Lone Madsen

Personale
l

Lone Madsen

Dagplejer