Skovbørnehave i Hansted Skov

Drømmer du om at dit barn skal have fuglefløjt, bålmad, udeliv, duft af mos og skovbund, årstidernes skiften og naturen som udgangspunkt for børnehavelivet - så er skovbørnehaven i Hansted helt sikkert noget for dig.

1. januar slår Rytterkilden dørene op for en skovafdeling i Hansted skov på Vandmøllevej 31. Vi er i fuld gang med at renovere eksisterende bygning samt bygge en ny og moderne hytte med gode faciliteter til at undersøge og eksperimentere med skovens og naturens muligheder. 

Der bliver plads til 40 børn. Børnene kører fra Rytterkilden hverdag ca. kl. 8 og vil være tilbage i Rytterkildens ca. kl.15.30. 

I kan besøge skovbørnehaven på Vandmøllevej 31 lørdag den 3. oktober og lørdag den 21. november mellem kl.10-12. Her vil der være mulighed for at høre nærmere, tale med personalet, med assisterende leder Lise Hansen eller dagtilbudsleder Lone Brøndum. 

Tur til søen
Tur til åen
Skovbørnehaven
Skoven som legeplads
På vej på fisketur
Er der mon frøer
Der er altid et træ ledigt til at klatre i
Under egen