Aase Christiansen

Diget 1
Lund
8700 Horsens
Danmark

Kontakt
Pladsanvisningen
Ledelse og administration
EAN nummer
5798006186075

Aase Christiansen

Hvilke rammer kan jeg tilbyde jeres barn?

Jeg har udendørsfaciliteter med forholdsvis stor have, hvor der er plads til udfoldelse og leg. I haven er der både legehus og sandkasse. Indendørs har børnene et stort værelse som de leger i, men der er også plads til at legen kan komme ud i køkkenet.

På en almindelig hverdag:

Når alle børnene er mødt ca. kl. 7.00, bliver der spist morgenmad. Derefter lidt leg til kl. 9.00, hvor de får en bolle. Dernæst står den på aktiviteter som puslespil, historielæsning eller en tur ud af naturstien eller lign. Når kl. bliver 11.15 er det tid til lidt rugbrød. Efter endt måltid skal der puttes børn. Om eftermiddagen efter middagsluren er der fri leg. Der er frugt omkring kl. 15. Er vejret godt, så afsluttes dagen gerne ude i haven i det gode vejr.

Hvilke kompetencer har jeg?

Jeg har gennemgået forskellige kurser i blandt andet:

  • Børns motorik, sansning og bevægelse.

  • Førstehjælp

  • Inklusion

  • Samspil og relationer.

     

    Personlige kompetencer:

  • Udadvendt
  • Humor

  • Tillidsvækkende

Jeg er god til børn, og hos mig får børn lov til at være børn. Børn må gerne både ses og høres. Mit hjem er røgfrit, og jeg har heller ingen dyr.

 

Vores samarbejde omkring jeres barn:

God kommunikationen mellem mig og forældrene er i højsædet. Der bliver taget højde for forældrenes ønsker. Forældrene skal føle sig velkommen ligesom deres børn. Ærlighed anses for at være en grundsten i et godt samarbejde mellem dagplejen og forældrene.

 

Hvem er jeg?

En af byens gode borgere, som, udover at være dagplejemor, også er aktiv i nogen af byens foreninger. Jeg har været aktivt medlem i den lokale idrætsforening. Jeg har været kasserer i en forening ved det lokale plejehjem samt været hjælper til diverse arrangementer ved plejehjemmet såsom banko og julemarked mm.

Jeg er gift med min mand Leo, og vi har tre voksne børn. Jeg har været ansat som dagplejer siden 1993.