Irma Vase

Nordre Molgervej 23
8700 Horsens
Danmark

Kontakt
Pladsanvisningen
Ledelse og administration
EAN nummer
5798006186075

Irma Vase

Hvilke rammer kan jeg tilbyde jeres barn:

Mit hjem hvor dagplejen finder sted er på vores gård, hvor der bliver dyrket planteavl på fritidsbasis. Her er der rig mulighed for børnene at se forskellige landbrugsmaskiner engang imellem og besøge drivhuset. Udenfor er der også en legeplads med legehus, sandkasse, græsområde og fliseareal til køretøjer. Der er udsigt til marken, så vi kan holde øje med årstidens forandringer såsom høsten osv. Indenfor har vi indrettet huset således, at der er et børneområde med dertilhørende stort legeværelse, spiseområde, kreativt område og en mellemgang, hvor børnene kan lege.

Da vi bor lidt uden for Lund, transporterer jeg børnene i egen bil, når vi fx tager på biblioteket, besøger Bygholm Park for at fodre ænder eller på tur ind til Lund for at besøge andre dagplejere. Vi tager også ofte på tur i nærområdet, hvor vi kan finde på at besøge heste mm.

Når vi er i heldagslegestue bliver børnene udfordret i en større gruppe med børn og voksne, som er med til at styrke deres tilgang til gæsteplejen.

På en almindelig hverdag:

Jeg åbner kl. 7.00, hvor vi starter stille og roligt ud med leg inde på legeværelset. De børn der sover formiddagslur, sover inden kl. 9.00. Mellem kl. 8.30 – 9.00 serveres der frugt, brød og vand, hvorefter der er fri leg eller planlagt aktivitet.

Omkring kl. 11.00 bliver der serveret middagsmad, som altid består af en sund og varieret kost i form af rugbrød med pålæg, grøntsager og mælk. Efter frokost er der tid til middagslur. Når børnene vågner igen, får de lidt brød, frugt og vand om eftermiddagen, hvorefter der er fri leg enten inde eller udenfor i haven.

Hvilke kompetencer har jeg?

  • Dagplejens Grundkursus

  • Førstehjælp

  • Inklusionskursus

  • Jeg arbejder med læreplaner hjemme og i legestuegruppen

  • Sygehjælper gennem 23 år

Vores samarbejde omkring jeres barn:

I mit arbejde med børnene vægter jeg en varm og kærlig atmosfære at trives og udvikle sig i. Hvad angår samarbejdet med jer som forældre er det vigtigt, at der er åbenhed og ærlig.

Hvem er jeg?

På gården bor jeg sammen med min mand Jørgen. Sammen har vi tre voksne piger, hvoraf den ene er hjemmeboende. Derudover har jeg et skønt lille barnebarn. Jeg er født i 1960 og uddannet sygehjælper og har nu været dagplejer siden 2007. Jeg nyder naturen meget og bruger den i forskelligt omfang alt efter børnenes kompetencer. Mit hjem er 100 % røgfrit.

Glæder mig til at samarbejde med jer

Hilsen Irma Vase

Irma