Christina og Peter Schaumann

Blæsbjergvej 12
8700 Horsens
Danmark

Kontakt
Pladsanvisningen
Ledelse og administration

Christina og Peter Schaumann

Rammer:
Vi bruger hele vores stueplan i dagplejen. Vi har et kærligt og åbent hjem, hvor vi kan give dit/jeres barn en rigtig god oplevelse af at være i dagpleje. Vi bruger naturens egen legeplads, vores have, Nørrestrand og Lunden. Legetøj er en mindre del af vores hverdag, da vi mener, vi kan udfordre børnene på så mange andre måder.

I vores hverdag som dagplejer vægter vi:

  • at dit/jeres barn har en tryg og harmonisk dag med faste rammer og kendte rutiner

  • at dit/jeres barn har gode muligheder for at udfolde sig fysisk og kreativt både inde og ude

  • at dit/jeres barn lærer at vise hensyn og drage omsorg for andre

  • at dit/jeres barn får en sund og varieret kost (varm mad 2-3 gange om ugen)

  • at lytte til dit/jeres barns behov og tilpasse vores hverdag efter det

  • at holde fast i og fejre traditioner i årets løb

  • at have et godt forældresamarbejde, som er baseret på tilld, tryghed og tilfredshed

Legestue
Vi går i legestue ca en gang om ugen.

Christina er tilknyttet Smølferne, og Peter er tilknyttet Rødderne.

Legestuen ligger sammen med vuggestuen i Østergade. Her har vi vores egne lokaler, barnvogne og legeplads. Det er forskelligt om vi er i legestuen hele dagen eller om formiddagen.

Hvem er vi?
Vi har kendt hinanden siden 2003 og har været gift siden 2005. Vi har fem børn, som består af Nicoline, Thomas og Cecilia som er hjemmeboende. Så er der Sarah og Mathias, som er flyttet hjemmefra.

Vores kompetencer:
Christina har 19 års erfaring med børn og unge, børnehave, specialskole og har været dagplejer siden 2007. Christina har diverse dagplejekurser og førstehjælp.

Peter har 11 års erfaring med handicappede børn og voksne. Peter har været dagplejer siden 2007, og før det var han salgschef inden for modebranchen. Peter har også diverse dagplejekurser og førstehjælp.

 

Vi vil glæde os meget til at tage imod dit/jeres barn i vores dagpleje.

 

Med venlig hilsen

Christina og Peter

Christina
Peter