Birte Wejgelt Henriksen

Ryvej 32
8752 Østbirk
Danmark

Kontakt
Pladsanvisningen
Ledelse og administration
EAN nummer
5798006155606

Birte Wejgelt Henriksen

Heldagslegestue: Skovhuset, Storegade 45, 8752 Østbirk

Vi går i heldagslegestue en gang om ugen. Vi er tre dagplejere med børn. Her har børnene mulighed for at være sammen i større grupper, og andre voksne. Vi arbejder med læreplaner. I børnehaven har vi vores egen stue og badeværelse, og uden for deler vi legeplads med vuggestuen. Vi må bruge alle børnehavens faciliteter, vi bruger f.eks. motorikrummet meget.

Hvilke rammer kan jeg tilbyde jeres barn?
Velkommen til dagplejen på Ryvej. Vi har et dejligt stort legeværelse. Ude har vi en dejlig lukket have, en overdækket terrasse, fliser og græs. Vi har sandkasse, legehus, scootere, bil. Vi har 3 kaniner og 1 kat. Bag vores have har vi grønne arealer og naturstien, som vi bruger meget.

På en almindelig hverdag:
Jeg åbner kl 6.45. Vi nyder vores morgenmad i køkkenet og går derefter ind på legeværelset. Her leger, læser, synger og øver vi motorik frem til, vi skal have formiddagsmad. Når vi har spist, synger vi og snakker om, hvad vi skal lave udenfor. Vi går ud og leger i haven eller går tur, giver kaninerne mad, eller ser lidt på Eriks traktor. En gang om ugen må vi komme i Børnehuset og lege på deres legeplads. Jeg prioriterer meget højt at komme ud hver dag, for jeg syntes, at naturen er så livsbekræftende, spændende, lærerig og giver skønne fælles oplevelser. Så er det tid til frokost, efter frokost synger vi og så er det sovetid. Børnene bliver puttet i deres egen barnevogn. Efter middagsluren får vi et lille måltid. Bagefter synger vi, siger rim og remser, læser, laver puslespil, leger med legoklodser eller går ud og leger i haven.

Kompetencer:
Grundkursus for dagplejer, læreplaner, inklusion, førstehjælp og grønne spirer.

Vores samarbejde omkring jeres barn:
Jeg sætter pris på, at vores samarbejde er bygget op på tillid, åbenhed og ærlighed.

Hvem er jeg?
Jeg hedder Birte, bor på Ryvej sammen med min mand Erik.

Af natur er jeg rolig, åben og positiv af sind, nyder at arbejde med børn i det nære og trygge miljø.

Jeg har været ansat som dagplejer siden 2003.

Personale
Birte

Birte Wejgelt Henriksen

Dagplejer