Birgitte Bang Jørgensen

Enghavevej 4
8700 Horsens
Danmark

Kontakt
Pladsanvisningen
Ledelse og administration

Birgitte Bang Jørgensen

Hvilke rammer kan jeg tilbyde jeres barn?

Velkommen i min dagpleje, som ligger på Enghavevej. Her bor jeg i et stort toplanshus, hvor min dagpleje hører til stueetagen. Det er et åbent plan, hvor legetøj og hygge er indrettet i forskellige nicher, så børnene kan være over det hele.

Udenfor har jeg en stor lukket have med legehus, rutsjebaner, sandkasse, gynger, bolde, forskellige køretøjer, sandsager mm. Der er en stor græsplæne og fliser, børnene kan køre på.

Jeg bor centralt til byen og Bygholm Park, som kan benyttes i gåafstand – også for ”små ben”.

 

På en almindelig hverdag:

Vi åbner kl. 7.00, og der starter vi stille og roligt med bøger, hygge/leg og nærvær, imens børnene får lov til at ankomme. Når klokken nærmer sig ca. 9.00, får vi lidt frugt og brød.

Dernæst starter dagens aktiviteter, som tager udgangspunkt i det tema fra de pædagogiske læreplaner, som vi har aktuelt på det tidspunkt. Det kan foregå alene eller sammen med andre, gode kolleger.

Vi synger og læser hver dag.

Vi nyder også at være ude på forskellige måder, hvor vi kan bruge naturen. Vi tager os altid god tid til middagsmaden, så alle får det, de har behov for, inden de bliver puttet i deres egne barnevogne.

Til eftermiddag serveres brød og frugt, hvor vi også får snakket om dagens oplevelser.

 

Hvilke kompetencer har jeg?

  • Dagplejens pædagogiske grunduddannelse og førstehjælp

  • Læreplaner og teambuilding

  • Kost og ernæring

  • Inklusion

  • Forældresamarbejde

 

Vores samarbejde omkring jeres barn:

Jeg ønsker rigtig meget, at vores samarbejde bygger på tillid, åbenhed og ærlighed, så jeres guldklumper får den bedste tid i dagplejen.

 

Hvem er jeg?

Jeg er en smilende og åben årgang 73. Jeg er gift i 1998 og tilsammen har vi to børn – en dreng og en pige. Jeg har været dagplejer siden 2009.