Helle Jørgensen

Frejasgade 18
8700 Horsens
Danmark

Kontakt
Pladsanvisningen
Ledelse og administration

Helle Jørgensen

Hvilke rammer kan jeg tilbyde jeres barn?

Min dagpleje har et stort, lyst og dejligt legeværelse, hvor vi hurtigt kan komme ud i min store have med masser af legemuligheder. Der er blandt andet legehus, tog, sandkasse, en bakke med rutsjebane og gynge. Der er også mulighed for at køre på scooter eller løbecykel på græs eller fliser.

På en almindelig hverdag:

Når jeg åbner vil der være mulighed for at spise morgenmad til kl. 7.30 for de børn, der ikke har nået det hjemmefra. Derefter leger vi, eller hvad vi nu har lyst til, indtil alle er mødt, og så spiser vi formiddagsmad, som består af frugt og brød omkring kl. 8.30 – 9.00.

Så er det tid til, at vi skal være aktive enten motorisk eller kreativt. Vi læser, synger eller måske noget helt andet. Gåtur og leg i haven skal der også være plads til. Jeg tager hele tiden udgangspunkt i børnene, så planerne må altså laves om, hvis det ikke lige er den dag, de kan gennemføres. Til frokost er der rugbrød og grøntsager og sommetider varm mad. Vi tager os god tid til at spise, så jeg er sikker på, at alle bliver mætte, inden de skal puttes til middagssøvn. Efter søvnen er det tid til brød og frugt igen, og så leger vi sammen, indtil børnene skal hjem.

Hvilke kompetencer har jeg?

  • Erfaring som dagplejer fra 1989 – 2001 og igen fra 2007 – nu

  • Dagplejens Grundkursus
  • Læreplaner og teambuilding
  • AMU kursus

  • Kost

  • Første hjælp

  • Inklusion

Vores samarbejde omkring jeres barn:

Jeg sætter pris på, at forældresamarbejdet er præget af tillid, åbenhed og ærlighed, da det giver de bedste forudsætninger for et godt samarbejde. Jeg vil nemlig gerne have de bedste forudsætninger for at gøre det bedste for jeres barn, så I alle får en dejlig tig i dagplejen.

 

Hvem er jeg?

Jeg er årgang 61 og bor sammen med min kæreste. Jeg er mor til tre voksne piger.