Hverdagen hos os

Udvikling og trivsel for dit barn
Hos os møder dit barn voksne, der er sjove, idérige, energifyldte, engagerede og knalddygtige til at arbejde med børn. Vi arbejder med den styrkede læreplan, som lægger stor vægt på gode læringsmiljøer for jeres børn, og hvor vi tilstræber, at de bliver så dygtige, som de kan.

Tidlig indsats

Vi har STOR fokus på den tidlige indsats, så vi sammen med jer forældre sikrer den bedst mulig udvikling og trivsel for jeres barn. Vi indkalder gerne til et tavlemøde, hvor vi sammen danner os et overblik over barnet, og sætter den rette indsats i gang. Ved fælles hjælp når vi længst.

Struktur og nærvær

Vores tilgang er struktureret dvs. at de voksne sætter den overordnet ramme for børnene igennem hele dagen, og i den får børnene lov til at sætte deres præg på indholdet. Vi forsøger at nå i mål med vores aktiviteter med en legende tilgang, for børn tilegner sit bedst viden ved at lære det gennem deres krop.

Vi forsøger at arbejde i mindre grupper i løbet af dagen - både inde og ude, hvor der er tid til ro og fordybelse med personale helt tæt på.

Udeliv og bevægelse

Vi bruger flittigt vores udeareal da Børnehuset ligger i skønne omgivelser tæt på skov, vand og en dejlig legeplads. Når vi er ude, er der god plads til alle, og naturen byder på andre og nye måder at lege på. Vi er ligeledes bleven sangcertificeret i 2020, og vi bruger dermed også bevægelsen flittigt i vores ugentlige sangaktiviteter. Ved både sang og udeliv kommer dagplejen ofte på besøg og er en del af de aktiviteter.

Mad

Både vuggestue- og børnehavebørn skal selv medbringe mad til alle måltider. 

  • Dette blev besluttet i bestyrelsen med virke fra januar 2024
  • Primært pga. at vi ikke har eget produktionskøkken
  • Og pga. at vi prioriterer at personalets timer går til kerneopgaven 

Vores personale
Vi er en lille personalegruppe, hvor vi tilstræber et så veluddannet personale som muligt. Vi lægger stor vægt på faglig sparring og udvikling af vores personale, for derved at sikre den bedste kvalitet til jeres barn og jer som forældre.

Forældresamarbejde

I vil blive indkaldt til nogle faste samtaler, men I som forældre er altid velkommen til at tage en snak med det pædagogiske personale omkring jeres barn, så vi sikrer det allerbedste grundlag for et godt samarbejde