Anja Nielsen

Skolesvinget 86
8700 Horsens
Danmark

Kontakt
Pladsanvisningen
Ledelse og administration

Anja Nielsen

Hvilke rammer kan jeg tilbyde jeres barn:
Velkommen til dagplejen på Skolesvinget. Her har vi et stort køkkenalrum og en lang gang, hvor vi leger. Der er en legeplads med stort fliseareal, hvor vi kan køre med scootere, cykler og biler. Derudover er der et legehus og en sandkasse med legesager. Der er mulighed for at gå på dejlige ture til flere legepladser og tæt på Børneskoven.

På en almindelig hverdag:
De børn der kommer tidligt, spise deres morgenmad stille og roligt. Derefter leger vi, synger, hører musik, danser, læser og hygger vi. Aktiviteterne tager for det meste udgangspunkt i læreplanerne.

Vi spiser formiddagsmad kl. 8.30 – 9.00, som oftest består af boller og vand. De dage hvor vejret er til det, er vi udenfor. Ca. kl. 11.00 spiser vi vores frokost, som består af rugbrød med forskelligt pålæg, grøntsager og mælk. En gang i mellem er der også varm mad.

Ca. kl. 12.00 er der tid til middagslur. Når børnene har fået en dejlig lur, får vi eftermiddagsmad bestående af frugt, boller og/eller knækbrød. I dagligdagen lægger jeg vægt på, at det enkelte barn trives, og at der er trygge rammer, nærvær samt omsorg. Det gælder for mig om at skabe de bedste forudsætninger for en god start på livet.

Vores samarbejde omkring jeres barn:
Jeg værdsætter et samarbejde, som er bygget op omkring tillid, åbenhed, ærlighed og en god dialog, så vi sammen kan give jeres barn en tryg og dejlig tid i dagplejen.

Hvem er jeg:
Jeg hedder Anja og har været dagplejer siden 2008. Jeg bor sammen med min mand Henrik, sammen har vi to store børn. Vi har også en lille allergivenlig hund der hedder Bella.

Hvilke kompetencer har jeg:

  • Dagplejens Grundkursus

  • Kursus i for tidlig fødte børn

  • Førstehjælp (bliver løbende vedligeholdt)

  • Kostkursus

  • Pædagogisk assistent foråret 2019

  • Læreplanskursus