Tina Marianne Bjørnskov

Hyldeblomsten 41
8700 Horsens
Danmark

Kontakt
Pladsanvisningen
Ledelse og administration

Tina Marianne Bjørnskov

Hvilke rammer kan jeg tilbyde:
Inde har jeg et værelse med legetøj indrettet til børnene. Derudover har jeg et stort køkkenalrum med tilhørende gang, som vi også bruger til at være i. Ude har jeg en legeplads med sandkasse, vippe og rutsjebane, scootere og meget andet. Der er både græs og fliser, som børnene kan udfolde sig på. Vi benytter også ofte børneskoven som er i gåafstand fra os.

Lidt om vores hverdag:
Jeg lægger bl.a. vægt på rytmik, sang og sanglege. Vi synger dagligt i min dagpleje. Ofte bruger vi musikinstrumenter mens vi synger. Jeg synes også, at det er vigtigt, at vi kommer ud hver dag.

Børnene er ofte med til at tilberede mad, bage boller og dække bord. En gang om ugen er vi i legestue i Mini Thor eller på besøg ved en af mine kollegaer. Andre dage får vi besøg her i hjemmet. På den måde knytter børnene relationer med flere børn og dagplejere. Derved forberedes de til at de senere skal i børnehave, når de når tre-årsalderen.

Jeg møder det enkelte barn, hvor det er i dets udviklingstrin, og jeg støtter det i at nå nye mål. Jeg arbejder også bevidst med at stimulere alle barnets sanser.

Derudover arbejder jeg ud fra de pædagogiske læreplaner, som jeg med glæde vil fortælle jer om ved lejlighed.

Opstart af nyt barn:
Jeg glæder mig over, at lære et nyt barn at kende, og selvfølgelig også dets forældre. I den første tid gør jeg ekstra meget ud af, at barnet tryg i min varetægt. Derfor er det også vigtigt med en god dialog mellem forældre og mig, for at sikre at overgangen mellem at være hjemme hele tiden eller komme fra et andet dagtilbud, og til at være i min dagpleje bliver så naturligt og nemt for barnet som muligt. Hvis der er noget, som i er tvivl om, i forbindelse med den måde, som jeg tager vare på jeres barn, så vil jeg opfordre til, at i spørger ind til det.

Hvem er jeg:
Jeg er gift, og sammen har vi tre børn, som alle er flyttet hjemmefra. Mit hjem er røgfrit.

Min baggrund/kompetencer:
I 2009 blev jeg ansat ved Horsens kommune. De første 13 uger var jeg på grundkursus, og efter endt kursus startede jeg op som dagplejer. I 2008 startede jeg på uddannelse på Gedved seminarium, og sidst på året i 2009 dimitterede jeg som pædagogiske assistent, derefter vendte jeg tilbage som dagplejer med masser af ny læring og idéer til min dagpleje.

 

Med venlig hilsen Tina