Ferieåbnet

 

Det er vigtigt for både store og små mennesker at holde ferie fra deres dagligdag. Hverdagen i institutionen kræver meget energi for dit barn, og det har derfor brug for at holde fri og være sammen med familien.

I god tid før div. ferieperioder (uge 42, juleferie, uge 7, dagene op til påske osv.), vil I blive spurgt om jeres barns fremmøde, så vi hele tiden kan planlægge personaledækningen i forhold til børnefremmøde.

Dagen efter kristi himmelfart, mellem jul og nytår og i de sidste tre uger i Juli har vi sampasning med dagtilbud Langmark og dagtilbud Midt. Grundlovsdag og 24 december er lukkedage uden mulighed pasning.