Pernille Tinggaard

Husoddebakken 61
8700 Horsens
Danmark

Kontakt
Pladsanvisningen
Åbningstider
Dag Time slot Kommentar
Mandag: 7:00-17:00
Tirsdag: 7:00-16:30
Onsdag: 7:00-16:30
Torsdag: 7:00-16:30
Fredag: 7:00-16:30

Pernille Tinggaard

Hej og velkommen til  Pernilles dagpleje på Husoddebakken

I mit hjem vil i blive budt velkommen indenfor til hygge med plads til leg og spændende læringsmiljøer, både ude og inde.

Jeg har et stort legeværelse med plads til en hyggestund med en god bog i sofaen og skøn leg på gulvet og ved det lille bord.

Derudover har jeg et stort køkkenalrum, som vi kan boltre os på.

Haven er stor og lukket og her er der mange muligheder for leg og udfoldelse,  for at gå på opdagelse og undersøge dyre og planteliv. I haven har vi sandkasse og legehuset og plads til scooterræs.

De vigtigste værdier i min dagpleje er, at skabe et trygt og nærværende hjemmemiljø for jeres børn, hvor der er fokus på omsorg, trivsel og udvikling.

 

I hverdagen her hos mig har vi følgende rutiner:

Indtil alle børn er mødt ind hygge vi med rolig leg, bøger og musik, så alle får en tryg og god morgen.

Når alle børn er mødt ind senest kl. 9.00 vil de få tilbudt formiddags mad, inden vi går i gang med dagens aktiviteter. 

I min planlægning kommer jeg omkring de forskellige lærerplanstemaer og børnene vil bl.a. opleve at vi tager på tur til strand, skov, kolonihaven og forskellige legepladser. På nogle ture vil vi følges med andre dagplejer og på den måde tilgodese muligheden for, at være i større børnefællesskaber og skabe nye relationer.

Ca. én gang om ugen mødes vi med to andre dagplejere, ofte i daginstitutionen Væksthuset, hvor vi er sammen i forskellige læringsmiljøer.

Fredag er der musik og motorik i hallen på Stensballeskolen og her deltager vi, så vidt det er muligt.

Vi får en sund og nærende frokost ca. kl. 11.00 og herefter har vi leg og hygge inden middagsluren.

Når børnene står op, får de frugt og brød.

Eftermiddagen bruger vi på leg og aktiviteter både inde og ude.

I min dagpleje arbejder jeg med de pædagogiske læreplaner og værdierne fra fri for mobberi. 

 

Lidt om mig:

Jeg er oprindeligt uddannet salgsassistent, men blev ansat som dagplejer i 2022 efter et par år i vuggestuen Legehuset og børnehaven Solsikken.

Jeg er gift med Søren og vi har sammen to hjemmeboende drenge.

Jeg er engageret i foreningslivet og har bl.a. været gymnastik træner for børn 0-5 år og svømmetræner for børn.2-6 år.

Jeg glæder mig til at samarbejde med forældre om deres børn trivsel og udvikling.

Med venlig hilsen Pernille Tinggård