Jeg bliver kun kaldt Mie og er gift med Jim. Vi har to piger, Kristina og Louise, som begge er flyttet hjemmefra. Jeg har arbejdet som dagplejer siden 1987 og har i de forgangne år gennemført:
PGU – uddannelsen og en del børnerelaterede kurser.
Vores hjem tilbyder masser af plads både inde og ude. Begge steder er indrettet, så der er gode muligheder for leg og motorisk udfoldelse. Du er velkommen til at kigge forbi inden evt, valg eller opstart, så du kan få et bedre indblik i vores hverdag.
Jeg vil gerne lidt af det hele med børnene og udelukker derfor ikke noget. Men det er ingen hemmelighed, at jeg brænder mest for udeliv og motorisk udfoldelse sammen med børnene og det må gerne foregå sammen med sang og lidt fjollerier. Livet skal være både sjovt og lærerigt, når barnet er i dagplejealderen, og det ansvar vil jeg gerne leve op til. Vores dagligdag opfylder kravet til det aktuelle læreplanstema samt kriterierne for De grønne Spirer.
Når dit barn starter, vil jeg sætte pris på, at vi får opbygget et tillidsfuldt samarbejde, så jeg kan blive dit barns trygge base i dagplejen. Så har vi sammen skabt grobund for at din guldklump tør udforske verden.
Velkommen i vores hjem
Mie