Lea Kirstine Leth Andreassen

Mølletoften 4
8740 Brædstrup
Danmark

Kontakt
Pladsanvisningen
Åbningstider
Mandag: 6:30-16:15
Tirsdag: 6:30-16:15
Onsdag: 6:30-16:15
Torsdag: 6:30-16:15
Fredag: 6:30-15:30

Lea Kirstine Leth Andreassen

Velkommen til min dagpleje.

 

Jer er startet op som dagplejer i juni 2021, men er ikke ny i arbejdet med børn. Jeg har været uddannet pædagog siden januar 2012, og siden da har jeg arbejdet i børnehave og vuggestue - det meste af tiden i dagtilbud Brædstrup, så jeg er kendt i organisationen.

Jeg glæder mig til at få en hverdag, som kommer til at blive præget af børns behov, hvad de er optaget af og hvordan deres humør er på dagen. Om de er friske og klar på at komme ud og udforske og lave aktiviteter eller om de har brug for en stille og rolig dag, hvor vi tøffer lidt rundt og leger, det der lige falder os ind. Jeg er overbevist om, at det er vigtigt for børnene, at hverdagen byder på faste rutiner omkring måltider og sovetider.

I mit arbejde med børn vægter jeg tryghed, nærvær og en anerkendende tilgang. Trygge børn er børn i trivsel - børn i trivsel er børn i udvikling. Igennem min tid som pædagog i vuggestuen har forældre om mig sagt: "Lea viser omsorg, nærvær og har en blid tilgang", "Lea har en nærværende tilgang", "Lea viser forståelse for barnets behov".

Med jer forældre er det vigtigt med et godt samarbejde. Når jeres barn skal starte ved mig, vil jeg ikke sætte en tidshorisont på hvor lang tid indkøringen tager. I samarbejde med jer forældre, skal vi følge barnet og mærke hvornår barnet og I er klar til at barnet skal være her selv sammen med mig. I skal være trygge ved at overlade barnet til mig, og jeg håber, I vil være ærlige omkring, hvordan I har det.

I hjemmet vil i møde min kæreste Kim og vores to piger Dicte fra 2016 og Lærke fra 2019.

Jeg ser frem til en dejlig tid sammen med jer.

Lea Andreassen.