Velkommen til dagplejen på Rosenvænget, jeg bor på en lukket sidevej i et etplanshus, hvor børnene har deres eget værelse, vi leger også i resten af huset, det giver en god mulighed for at kan lave små områder hvor man kan fordybe sig i at lave eks vis en stor togbane, en dukkekrog, eller tømme en kasse ud med Lego duplo, der er mange muligheder.
Vi har også mulighed for at lave en motorikbane, danse vildt til musik.
Jeg har en stor have med div. legeredskaber, legehus og rutsjebaner. Her er masser af plads til boldspil, løb og fri udfoldelse. Vi har plantet jordbær, hindbær, brombær og solbær som børnene frit kan spise af når de er modne.
Rundt om huset er der belægning så vi kan køre race på cyklerne og scootere, vi kan tegne vejbaner med kridt og øve os i at køre/ gå efter lysreguleringen. (vi har en børnemodel).
Jeg har en ladcykel til stor glæde for os alle, det giver mulighed for at komme på jungletur i skoven, en tur i parken, på stranden ved Boller eller Langelinie og legepladser i nærområdet.
Vi starter dagen stille ud med leg og hygge, der er mulighed for at spise morgenmad for dem der møder tidligt ind (7 - 7.30).
Når alle børn er kommet får vi brød og frugt (8.30 - 9) her snakker vi om hvad formiddagen skal indeholde, dagens aktiviteter foregår på børnenes præmisser og så alle har mulighed for at føle sig som en del af fællesskabet. Det kan være tur ud af huset, besøge kollegaer, være kreative med farver, papir osv. Vi synger og læser hver dag.
Vi spiser frokost (11 - 11.30) vi får rugbrød med forskellige former for pålæg og fisk, vi får mælk om middagen og vand til de andre måltider. Jeg lægger vægt på at vi bruger den tid børnene har brug for til at spise, så alle bliver mætte.
Herefter bliver alle børn skiftet og puttet i deres egne barnevogne eller madras indendørs.
Efter middagsluren er der et måltid som om formiddagen, alle bliver skiftet og så er der mere tid til leg og fordybelse, til børnene bliver hentet.
Jeg lægger stor vægt på forældresamarbejdet som skal bestå af ærlighed, tillid og åbenhed, er der noget i undre jer over skal i bare spørge så i ikke går og får “ondt i maven”
Jeg ønsker at give jer og jeres barn de bedste betingelser i dagplejen.
Jeg har været dagplejer siden 1997, før det har jeg arbejdet i vuggestue og børnehave.
Jeg er en åben og smilende årgang 1970 og har 4 voksne børn, der er fløjet fra reden.
Jeg er uddannet pædagogisk assistent og har deltaget i forskellige AMU kurser
- Børn m. andet etnisk baggrund
- Kost og ernæring
- Pædagogisk grunduddannelse
- Inklusion
- Forældresamarbejde
- Førstehjælp
- Vi lærer sprog
- Motorik og bevægelse
- Barnet første 1000 dage