Gå til hovedindhold

Gitte

Du kan læse mere om Gitte her

Billede af Krokushaven

Indhold

    ‎I Gittes dagpleje vil I møde trygge og hjemlige omgivelser, hvor jeres barn/børn vil opleve faste rytmer og rammer, nærvær, omsorg og kram i deres dagligdag. Jeg er optaget af at skabe et læringsmiljø, som motiverer og giver børnene lyst til at afprøve ting, som de ikke har prøvet før. Vi bruger kroppen gennem bevægelseslege, hvori vi blandt andet arbejder med sproget og dets udvikling.

    På en almindelig hverdag

    Når børnene møder ind om morgenen, er det vigtigt for mig, at de får en god start på dagen. For at kunne sørge for dette, er det vigtigt, at der gives en kort overlevering om, hvordan barnet har sovet om natten, og hvordan jeres morgen derhjemme har været. 

    Mellem kl. 8.30 og 9.00 får børnene lidt formiddagsmad. Herefter starter de pædagogiske aktiviteter op, som knytter sig til læreplanene. Det vil altid være med en legende tilgang, at børene bliver præsenteret for f.eks. bevægelseslege, kreative projekter, ture ud af huset, osv. Alle aktiviteterne bliver understøttet af sang og musik, dialog med børnene samt rim og remser. Omkring kl. 11.00 vil der blive spist frokost, inden børnene skal til at sove. Når de står op igen, vil de blive tilbudt eftermiddagsmad, der bliver efterfulgt af leg enten inde eller ude.