Tina
Du kan læse mere om Tina her
Mit navn er Tina, og jeg har været dagplejer siden 2005. Jeg er uddannet pædagogisk assistent.
Jeg bor på en dejlig, lukket vænge på Hvedevænget med min mand Mikael. Sammen har vi to voksne døtre.
Vi har et dejligt, stort legeværelse med små læringsmiljøer og plads til tummel og leg. Vi har en lukket have med mulighed for udforskning af natur, forskelligt underlag og små stier.
Desuden er der flere legepladser i nærområdet, blandt andet på vænget.
Vi bor tæt på natur og krat - der er blandt andet et lille skovområde, som udforskes og bruges flittigt.
Desuden består husstanden af vores labrador Saga og vores kat Fiona, som begge holdes adskilt fra børnene.
Dagen i dagplejen
Hos mig starter vi altid morgenen stille og roligt ud og mærker, hvor vi er den pågældende dag.
Der serveres et lille formiddagsmåltid, når alle er mødt omkring 8.30 - 9.00
Herefter laver vi forskellige aktiviteter med fokus på læreplanstema samt børnenes lyst og motivation.
Desuden mødes vi ofte med kolleger og andre børnegrupper blandt andet til ture i området. Derudover tilbringes hver tirsdag formiddag med dem, hvor vi laver aktiviteter i Bankagerhallen.
Der serveres sund og varieret frokost ved 11-tiden, og derefter står den på lidt stille hygge inden børnenes eftermiddagslur.
Eftermiddagen tilbringes som regel herhjemme, enten inde med legende aktiviteter, eller ude hvis alle er oppe, samt hvis vejret tillader det. Der bydes på frugt, efterhånden som børnene står op.
Jeg vægter en tryg og god opstart af børn højt. Det er vigtigt, at der er plads til tryghed i vores lille gruppe, og at der tages højde for individuelle behov, før børnene introduceres til den større verden derude. Derudover ønsker jeg at skabe et sted, hvor jeres barn får livets første gode legekammerater både blandt børn og voksne.
Tilmeld dit barn til pasning
Når du søger plads
Når du søger en dagplejeplads digitalt, er det muligt i bemærkningsfeltet at notere, hvis du ønsker en eller flere bestemte dagplejere.
Tina
Hvedevænget 80
8700 Horsens
Danmark
Kontakt
Pladsanvisningen
Ledelse og administration
Åbningstider
| Mandag | 06:30 – 16:15 |
|---|---|
| Tirsdag | 06:30 – 16:00 |
| Onsdag | 06:30 – 16:15 |
| Torsdag | 06:30 – 16:00 |
| Fredag | 06:30 – 16:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |