Kaskelotten
Velkommen til Kaskelotten - hos os er der trygge rammer og varme, engagerede voksne.
Velkommen til Kaskelotten
Hos Kaskelotten møder dit barn varme, nærværende og trygge rammer, der giver ro til at lege, lære og udvikle sig. Vi er en stor integreret daginstitution midt i Egebjerg, og vi tilbyder pasning til børn fra 0-6 år i både vuggestue og børnehave.
Et hverdagsliv med omsorg, leg og læring
Vi har fem vuggestuegrupper og seks børnehavegrupper, og selvom vi er et stort hus, arbejder vi tæt sammen. Vi kender hinanden - både børn og voksne - og skaber en overskuelig, genkendelig og tryg hverdag for alle børn. Vi sikrer gode overgange, når børn går fra vuggestue til børnehave og senere skal i skole.
Plads til bevægelse, leg og udeliv
Vi har en dejlig stor og indbydende legeplads med masser af plads til at bevæge sig, udforske og lege. Her er bl.a. cykelbane, rutsjebaner, sandkasser, gynger og en "skov", som giver rig mulighed for både vilde lege, fordybelse og motorisk udvikling.
Fagligt stærke og engagerede voksne
Vores medarbejdere består af uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter, pædagogstuderende og engagerede medhjælpere med forskellige erfaringer og kompetencer. Alle medarbejdere arbejder med relationel pædagogik med fokus på børns trivsel, tilknytning og udvikling gennem leg.
Klar til livet og til skolen
I vores storbørnsgrupper, som startes op efter nytår, arbejder vi målrettet med at forberede børnene på skolestart i tæt samarbejde med skolen. Her deltager børnene i særligt tilrettelagte aktiviteter, der styrker deres sociale, personlige og læringsmæssige kompetencer.
Vi skal gøre opmærksom på, at Kaskelotten pt. kører med udvidet åbningstid fra kl. 05.45-16.45. Dette vil blive revurderet i bestyrelsen efter behov.
Tilmeld dit barn til pasning
Kaskelotten
Egesholm 5
8700 Horsens
Danmark
Åbningstider
| Mandag | 05:45 – 16:45 |
|---|---|
| Tirsdag | 05:45 – 16:45 |
| Onsdag | 05:45 – 16:45 |
| Torsdag | 05:45 – 16:45 |
| Fredag | 05:45 – 16:30 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Kontakt dagtilbud Egebjerg
Har du brug for at kontakte dagtilbuddets administration?
Telefon: 76294105
E-mail: dagtilbud.egebjerg@horsens.dk
Sille Cohn-Jacobsen
Leder af vuggestuen i Kaskelotten
Telefon: 20 23 81 35
E-mail: cepet@horsens.dk
Nicholas Bennike
Leder af børnehaven i Kaskelotten og Skovgården
Telefon: 20 15 44 22
E-mail: nibe@horsens.dk