Samarbejde med forældrene
I Dagtilbud Gedved lægger vi stor vægt på et godt og konstruktivt forældresamarbejde, hvor I som forældre føler jer mødt, og hvor vores gensidige samarbejde er kendetegnet ved åbenhed, dialog og tillid.
I Dagtilbud Gedved lægger vi stor vægt på et godt og konstruktivt forældresamarbejde, hvor I som forældre føler jer mødt, og hvor vores gensidige samarbejde er kendetegnet ved åbenhed, dialog og tillid.
Et godt samarbejde mellem forældre og personale ser vi som er en af de vigtigste faktorer for, at børnene oplever deres tid i vuggestuen eller børnehaven som positiv og tryg.
Vi lægger derfor også stor vægt på, at vi får afstemt forventningerne til hinanden ved dit barns opstart i dagtilbuddet og løbende i vores samarbejde omkring barnet. Det handler om at skabe et godt fælles grundlag at samarbejde ud fra på tværs af institution og hjem, således at vi i fællesskab giver jeres barn de bedste betingelser for udvikling, trivsel, læring og dannelse
Forældresamtaler
- Vi tilbyder en samtale efter 3 måneder, og ellers efter behov.
- Der afholdes fælles møde for de forældre der har kommende skolebørn, såvel som der også afholdes fællesmøde med Gedved Skole
Kommunikation
- Der er altid mulighed for at udveksle korte informationer omkring jeres barn i hente- og bringesituationer
- Øvrig daglig kommunikation og information sker via den digitale platform AULA
- Hvis du som forældre har behov for en mere individuel samtale omkring dit barnet, kan der altid aftales et møde.
Forældrearrangementer
- Årligt forældremøde i juni måned i forbindelse med valg til forældrebestyrelsen
- Tilbud om deltagelse i forskellige forældrearrangementer som fx Luciaoptog, forældrekaffe, julefest m.m.
- Forældreaktivitetsudvalget står i løbet af året for forskellige aktiviteter
Deltagelse i forskellige arrangementer har stor betydning for dit barn og giver samtidig mulighed for at I også kan møde andre forældre fra dit barns stue.
Som forældre bliver I inddraget i mange af de aktiviteter, der sker i dagtilbuddet. Som forældre er I de betydningsfulde voksne, der først og fremmest kan og skal støtte jeres barns udvikling. Ved at I eksempelvis inddrager sange, fokusord, rim og remser m.m. fra børnehaven/vuggestuens hverdag, vil jeres barn opleve sammenhæng mellem de to arenaer.
Vi har et fælles ansvar for at børnene i dagtilbud, både jeres eget og de andre, trives og udvikler sig i fællesskabet.
Dagtilbuddet samarbejder med forældre, om børns legende læring, trivsel og udvikling. Med samarbejde forstås netop et samarbejde, hvor såvel dagtilbuddet som forældrene har et ansvar. Forældrene har således også et ansvar for at samarbejde med dagtilbuddet og i øvrigt holde sig orienteret og bakke op om det arbejde, der foregår i dagtilbuddet i forhold til barnets og børnegruppens trivsel og læring.
Indenrigs- og Boligministeriet laver cirka hvert 3. år en landsdækkende undersøgelse af, hvor tilfredse forældrene er med de kommunale dagtilbud. Den seneste undersøgelse er lavet i perioden oktober 2021 – februar 2022.
Næste undersøgelse af forældrenes tilfredshed bliver lavet i efteråret 2025.
Tilmeld dit barn til pasning
Kontakt dagtilbud Gedved
E-mail: daginst.gedved@horsens.dk
Henriette Søs Stein Carlsen
Dagtilbud Gedved, Livstræet
Telefon: 29261582
E-mail: hessc@horsens.dk
Sølvi Pedersen
Telefon: +4551835914