Gå til hovedindhold

Praktisk information

Her finder du vores velkomstfolder samt alt den nødvendige information du skal bruge inden dit barn starter i dagtilbud Højvang.

Indhold

    Hverdagen i en daginstitution byder på mange slags udfordringer og aktiviteter. Vi har derfor lavet en liste over de mest almindelige ting, du skal vide eller sørge for at pakke, så dit barn både er klar til at give den max gas sammen med os og til at tage en lur, hvis det bliver nødvendigt.

    Det kan selvfølgelig variere fra barn til barn, hvad der skal med i rygsækken til vuggestuen eller børnehaven, og derfor er du også altid velkommen til at spørge os, hvis du er i tvivl.

    I Dagtilbud Højvang er AULA vores kommunikationsplatform. Forældre skal derfor hente AULA app og oprette sig som bruger.

     Læs mere om Aula på vores hjemmeside ved at klikke her

    Oversigt over ferieperioder i dagtilbud i Horsens kan findes her

    Dagsrytme

    Åbning - 7.30

    Vi lægger vægt på en stille og hyggelig morgen med mulighed for at starte dagen godt op.

    7.30 - 9.00:

    Børn og personale fordeler sig på stuerne, hvor små pædagogiske lege og læringsaktiviteter starter.

    8.00 - 9.00:

    Vi spiser formiddagsmad og får en snak om oplevelser og dagens aktiviteter.

    9.00 - 11.00:

    Dagens aktiviteter og lege fortsætter.

    11.00 - 11.45:

    Vi spiser frokost.

    12.00 - 14.00:

    Vi leger på legepladsen. De yngste børn sover til middag. De børnehavebørn der har behov får mulighed for at hvile eller sove.

    14.00 - 16.45 (fredag 16.30):

    Der spises eftermiddagsmad. Derefter er der leg ude og inde, ofte på tværs af stuerne sidst på dagen

    Det er vigtigt for både store og små mennesker at holde ferie fra deres dagligdag. For børn er hverdagen i institutionen hårdt arbejde og de har derfor brug for at holde fri og være sammen med familien. Forældrebestyrelsen har en forventning om at dit barn holder min. 5 ugers ferie årligt. Derfor vil du også blive mødt af forskellige tilmeldinger i skolernes ferier, så vi hele tiden kan planlægge personaledækningen i forhold til børnefremmøde.

    Det er politisk besluttet at der må være 21 lukkedage om året i Horsens Kommune. På en lukkedag er det muligt at blive tilbudt alternativ pasning et andet sted i Horsens, hvis begge forældre skal arbejde.

    Udover de 21 lukkedage er alle daginstitutioner lukket grundlovsdag og d. 24 december uden mulighed for alternativ pasning. 

    Målet med at have lukkedage er at afvikle personalets ferie på de tidspunkter hvor der er færrest børn i daginstitutionen. Derved undgåes en stor del af ferieafviklingen på det tidspunkt, hvor der er flest børn i daginstitutionen. 

    Det er forældrebestyrelsen der beslutter placeringen af lukkedage i det enkelte dagtilbud.

    Alternativ pasning

    Vi holder lukket med mulighed for alternativ pasning:
    -  Fredag efter kristi himmelfart
    -  Sommerferie, 3 uger i juli
    -  Julen og nytår

    Vi holder lukket uden mulighed for alternativ pasning:
    -  Grundlovsdag
    -  24. december

    Konkrete datoer for ferier og lukkedag kan ses i vores feriekalender på AULA

    Du kan læse mere om ferie, sampasning og lukkedage generelt i Horsens Kommune her . 

    Hverdagen i en daginstitution byder på mange slags udfordringer og aktiviteter, så det er en god idé, at dit barns påklædning kan tåle lidt af hvert. Vi vægter udeliv højt, og for at dit barn kan have det sjovt og være med, når vi hopper i vandpytter, går på opdagelse i skoven eller undersøger sten, muslinger og tang på stranden, er det vigtigt, at påklædningen passer til det omskiftelige, danske vejr. Vi laver også ret tit indendørs aktiviteter, der giver pletter af den ene og anden slags - fingermaling, ler og tusch har det bare med at plette lidt på tøjet. Så derfor anbefaler vi tøj der passer til de givende aktiviteter.

    Udover årstidsrelevant overtøj, er regntøj og gummistøvler og evt. termotøj standardudstyr for et vuggestue- og børnehavebarn.

    I vinterhalvåret skal flyverdragt/skitøj, vinterstøvler, vanter, huer pakkes med, og i sommerhalvåret står den på passende sommertøj og sandaler eller sko.

    Dit barn kan få brug for at få skiftet tøj i løbet af dagen, så der er behov for, at du altid har sørget for rigeligt med skiftetøj til garderoben. 

    Horsens Kommunes dagtilbud følger sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. smitsomme sygdomme hos børn og unge.
    En hovedregel er, at syge børn ikke må komme i institutionen / dagplejen, og at de ikke vender tilbage før de er helt rakse igen.

    Hvis almen tilstanden er påvirket, f.eks. hvis barnet er mat, pylret eller uroligt, og ikke deltager i de aktiviteter det plejer, er barnet for skidt til pas til at være i pasning.
    En dag i institutionen stiller helt andre krav til et barns overskud, end en dag derhjemme.

    Hvis dit barn har brug for, at der skal tages specielle hensyn i form af anden kost eller medicin, skal vi have en lægeerklæring på dette.

    Som udgangspunkt giver vi ikke medicin med undtagelse af børn, der har astma eller livstruende og kronisk sygdom.

    Vi ønsker at skabe trygge rammer for børnene i hverdagen, hvor der samtidig er plads og mulighed for udfoldelse og leg. Dette ønsker vi også at efter leve i vores indretning af vore huse, såvel ude som inde.

    Vores legepladser får årligt besøg af en legepladsinspektør, der skal godkede legepladsens sikkerhed. Udover dette gennemfører personalet daglige sikkerhedstjek på legepladsen, før børnene kan lege/opholde sig der.

    Hvis ulykken er ude, og dit barn kommer til skade, mens barnet er hos, skal du vide, at vores fastansatte personale er uddannet i førstehjælp. 

    Hvis uheldet er ude, sikrer vi os først og fremmest, at dit barn er okay, hvorefter vi tager kontakt til læge eller skadestue hvis dette vurderes nødvendigt. Og så får du selvfølgelig også besked med det samme.

    Dagtilbuddet er ikke forsikret mod børns udhled. I anbefales derfor at sikre, at jeres barn er dækket af jeres egen ulykkesforsikring.

    Solbeskyttelse

    Vi vil rigtig gerne være ude så meget som muligt. Men om sommeren tager vi dog visse forholdsregler for at beskytte børnene mod for meget sol.

    Sundhedsstyrelsen anbefaler skygge som den bedste solbeskyttelse for børnene. Legepladsen indrettes, så børnene kan lege i skyggen, når solen står højest.

    Tøj og solhat er den næstbedste solbeskyttelse. Vi opfordre forældre til at give børnene let tøj på hjemmefra, der dækker albuer og knæ samt en bredskygget solhat.

    Når UV-indekset er 3 eller mere, anbefales det, at børnene får solcreme på, der hvor tøj ikke dækker huden. Sundhedsstyrelsen anbefaler solcreme med min. beskyttelsesfaktor 30, og parfumefri.
    Vi forventer at du smører dit barn ind inden det kommer i Dagtilbud. Efter behov smører vi børnene ved middagstid, vi anvender altid solcreme der er svanemærket.

    I mange af vores dagtilbud har Horsens Kommune prioriteret gode produktionskøkkener med fagligt uddannet køkkenpersonale der samarbejder med det pædagogiske personale. Målet er at der så vidt muligt er et produktionskøkken i hvert dagtilbudsdistrikt.

    I køkkenerne er der fokus på en høj økologiprocent og et minimum af madspil. 

    Vi er optaget af at børnene får mad i vores dagtilbud der er målrettet til børnenes alder, lavet af sunde råvarer og giver børnene lyst til at smage på tingene og være nysgerrige på at spise nye retter. 

    Der er politisk vedtaget en mad- og måltidspolitik for dagtilbuddene i Horsens Kommune, som du kan læse om ved at trykke her 

    Det er politisk vedtaget i Horsens Kommune at:

    Et vuggestuetilbud er inklusiv bleer - altså at vuggestuen leverer bleer. 

    Og at et dagplejetilbud er uden bleer - altså at forældre selv skal medbringe bleer. 

    Vuggestuetaksten og dagplejetaksten afspejler dette.

    I børnehaven forventes det at barnet er renligt eller hurtigst muligt bliver det i overgangen til børnehaven.

    Børnehavetaksten afspejler dette. For de børn der fortsat bruger ble skal forældrene derfor medbringe bleer.