Gå til hovedindhold

Dagplejen Langmark

Her kan du læse mere om vores 3 dagplejere Mirza, Mette og Lotte og hvad de kan tilbyde.

Indhold

    Mirza, Mette og Lotte, har børn i alderen fra ca. 10 måneder til 3,1 år. De  tilbyder et hjemligt miljø med fokus på at jeres barn får en god, tryg og sjov dag. De arbejder med pædagogiske mål, der har fokus på jeres barns trivsel, læring og udvikling. Dagplejerne har åbent i 48 timer om ugen og de er fleksible i forhold til jeres behov.

    På vores præsentationssider kan du læse lidt om, hvem de er og hvad de står for. Du er ligeledes altid velkommen til komme på besøg eller få en snak med Lise eller mig, inden du vælger, hvor dit barn skal gå. 

    De bedste hilsner Lone.

    Mød dagplejerne

    Lotte Møller Christensen

    Velkommen til dagplejen på Frydsvej 26. Jeg har et særligt fokus på natur og udeliv.

    Mette Vilholdt Jørgensen

    Velkommen til dagplejen på Haurowitzvej 33. Jeg har et særligt fokus på natur og udeliv.

    Mirza Hadzajlic

    Velkommen til dagplejen på Sundvej 80. Jeg har et særligt fokus på natur og udeliv.

    Alle vores 3 dagplejere har en natur og udelivsprofil. Det betyder at du skal medbringe godt med skiftetøj og varmt tøj.

    I dagplejen skal du desuden medbringe bleer og en barnevogn som dit barn skal sove i.

    En dag i dagplejen

    En hverdag hos en af vores dagplejere starter med de bedste rammer for en rolig modtagelse af dit barn. Her får I god mulighed for at aflevere og vinke farvel, så I alle får en god start på dagen. I skal spise morgenmaden derhjemme, så jeres barn er mæt og klar til en ny dag i dagplejen.

    En lille morgenlur

    I dagplejen har vi stort fokus på at tage hensyn til dit barns individuelle behov og dagsrytme. Hvis der er behov for det, er der derfor tid til, at de mindste børn kan få en lille morgenlur inden kl.9, hvor dagens aktiviteter starter.

    Fordybelsestid og formiddagsmad

    Hos vores dagplejere er der hver formiddag en lille samling, hvor dagplejeren synger sammen med børnene og snakker om, hvad der skal ske i løbet af dagen. Selv små børn har gavn af at blive forberedt på, hvad det er de skal og hvornår.

    Alle børn får frugt og brød og noget at drikke, så der er godt med energi til dags aktiviteter.

    Formiddagsaktiviteter

    Fra kl. 9 -11 foregår formiddagsaktiviteterne, hvor vi har fokus på både leg og læring. I dagplejen lærer børnene igennem hele dagen, og alle de ting, man skal blive gode til i denne alder, bliver en naturlig del af hverdagen hos dagplejeren. Vi har fokus på at børnene spise selv, at tage tøj og sko på, og vi lærer blandt andet sprog og motorik, når vi danser, hopper og leger. 

    En dag i dagplejen byder også på små ture i nærmiljøet, leg i haven eller planlagte aktiviteter ud fra de pædagogiske læreplaner. Igennem de mange aktiviteter øver vi alt fra sprog og motorik til ansvar og det at være en god ven. Alle dagplejerne har Natur og udeliv som profil.

    Frokost og middagslur

    Til middag skal der vaskes hænder inden frokost. Der skal dækkes bord, spises og ryddes væk igen. Vi inddrager børnene i de mange forskellige aktiviteter, der er omkring et måltid. I dagplejen serverer vi sund og varieret kost, som tager udgangspunkt i vores måltidspolitik. Efter frokost sover børnene til middag.

    Eftermiddag

    Om eftermiddagen får børnene frugt, brød og noget at drikke. Bagefter er der god tid til leg inde eller ude, indtil børnene bliver hentet.

    Det er politisk besluttet at der må være 20 lukkedage om året i Horsens Kommune. En lukkedag betyder at den dagplejer dit barn plejer at være i, er lukket og der tilbydes alternativ pasning i en af institutionerne.

    Udover de 20 lukkedage er alle dagtilbud lukket grundlovsdag den 5. juni og juleaften den 24. december uden mulighed for alternativ pasning. 

    Målet med at have lukkedage er, at koordinere og samle dagplejernes ferie på de tidspunkter, hvor der er færrest børn i dagplejen. De 3 dage op til Påske afvikler vores dagplejer som udgangspunkt ferie.

    Det er forældrebestyrelsen der beslutter placeringen af lukkedage i det enkelte dagtilbud. Bestyrelse placere lukkeugerne samstemt med institutionerne og SFOen.

    Det er vigtigt for både store og små mennesker at holde ferie fra deres dagligdag. For børn er hverdagen i dagplejen deres arbejde og de har derfor også brug for at holde fri og være sammen med familien. Forældrebestyrelsen har en forventning om, at dit barn holder 5 ugers ferie årligt. 

    Langmark samarbejder med Dagtilbud Stensballe og dagtilbud Midt omkring feriepasning. 

    Når en af vores dagplejere holder ferie uden for dagtilbuddets lukkeuger vil der som oftest være tilbud om gæstedagpleje i eget eller andet distrikt.