Allergi og medicin

Som udgangspunkt giver vi ikke medicin med undtagelse af børn, der har astma eller livstruende og kronisk sygdom. Det er altid forældrenes ansvar at give børnene medicin. Hvis der er brug for at barnet får medicin, mens det er i daginstitution, giver vi dog livsvigtigt medicin efter lægens anvisning, men ikke hostesaft, øjendråber, penicillin og lign.

Ved behov for medicingivning i daginstitutionen, er det er krav at skemaet ”Instruks vedrørende medicingivning til børn i dagtilbud” er læst, og at skemaet "Skema til medicingivning i dagtilbud" er udfyldt i samråd med en læge (begge skemaer vedhæftet) Alle personaler omkring barnet skal instrueres i medicingivning af forældrene. Kontakt personale ved behov. 

Hvis dit barn har brug for, at der skal tages specielle hensyn i form af anden kost eller medicin, skal vi have en lægeerklæring på det.