Hej, og velkommen til min dagpleje på Gedhøjen 47
Trine Buhl Bang
Gedhøjen 47
Hatting
8700 Horsens
Tlf. 22 99 70 41
Nuværende åbningstider:
Mandag kl. 06.30 - 16.30
Tirsdag kl. 7.00 - 16.30
Onsdag kl. 7.00 - 16.30
Torsdag kl. 7.00 - 16.30
Fredag kl. 6.45 - 16.15
Lidt om mig:
Jeg er 34 år gammel og har en uddannelsesmæssig baggrund som tandklinikassistent og tandplejer. Jeg er startet som dagplejer i 2022. Jeg bor sammen med min mand Tommas og vores to børn Sofia på 10 år og Viktor på 6 år. Familien rummer også vores lille allergivenlige hund Lulu.
Som person er jeg både rummelig og omsorgsfuld. Jeg gør en dyd ud af at være nærværende for både børn og forældre. Det er meget vigtigt for mig, at børnene oplever en tryg, stabil og hjertevarm base.
Hos mig vil I opleve en aktiv hverdag med en masse kreativitet, ude liv, samvær med de andre dagplejere i byen, ture til Solstrålen (daginstitution) og en masse nærvær og vigtigst af alt en hverdag tilpasset til det enkelte barn.
Jeg serverer sund og varieret kost, og der vil også være dage med varm mad.
Vi har en skøn indhegnet have. Vores hus ligger få meter fra den nye legeplads, så den vil blive flittigt brugt.
Legeværelset ligger i forbindelse med vores køkken/alrum, og vi har også et multirum, fyldt med en masse skum legeredskaber, gynge og klatrevæg, så her vil blive bygget baner, hvor motorikken rigtig kan blive udviklet.
Hos mig vil I opleve en hverdag med leg, hjertevarme og nærvær i fokus. Jeg er af den overbevisning, at en rolig og forudsigelig hverdag med faste rutiner er vigtigt for børn, og jeg vil sørge for, at hverdagen bliver tilpasset det enkelte barn, så det kan udvikle sig ud fra sine egne behov, men også i samlet flok med de andre børn.
I mit arbejde fokuserer jeg på de seks læreplanstemaer, som alle er med til at støtte barnets trivsel, læring, udvikling og i særdeleshed dannelse:
- Alsidig personlig udvikling
- Social udvikling
- Kommunikation og sprog
- Krop, sanser og bevægelse
- Natur, udeliv og science
- Kultur, æstetik og fællesskab.
Det er vigtigt for mig, at der er god og konstruktiv dialog med jer forældre, og jeg tror på, at vi på den måde får det bedst mulige samarbejde omkring jeres barn.
Jeg glæder mig til at se jer i min dagpleje.
De bedste hilsner
Trine Buhl Bang