Signe K Frost

Fjordparken 71
8700 Horsens
Danmark

Kontakt
Pladsanvisningen
Åbningstider
Dag Time slot Kommentar
Mandag: 6:20-16:00
Tirsdag: 6:25-16:00
Onsdag: 6:25-16:00
Torsdag: 6:25-16:00
Fredag: 6:25-16:00
Lukkedatoer
Kr. Himmelfart 2023
Grundlovsdag 2023
Sommerferie 2023
-
Juleferie 2023
-

Signe K Frost

Hvilke rammer kan jeg tilbyde jeres barn:

I dagplejen vægter jeg omsorg, nærvær og trivsel meget højt. Jeg ønsker at børnene og jeg sammen udforsker verden, så vi derved kan blive klogere på os selv og hinanden. Det er vigtigt at børnene føler sig som en del af fællesskabet. Jeg har selv 3 børn som gerne tilbringer tid sammen med dagplejebørnene og de vil ind i mellem også være en del af fællesskabet. Det er betydningsfuldt for mig, at lære jeres barn og dets opvæksthistorie at kende. Den nære relation, og muligheden for at udforske jeres barns historie giver mig en dybere forståelse for barnets identitet. Igennem dette kan jeg søge at skabe de rammer, som bidrager til jeres barns tryghed og trivsel.  Den nære relation og tilknytning er en utrolig stor og meget vigtig del af mit arbejde. Dagplejebørnene holder til i mit køkkenalrum og stuen. Jeg har en have med terrasse, græsplæne, sandkasse, legehus, trampolin, gyngestativ og rutsjebane. Barnevognene står under halvtag og tages med hjem i weekenden. Vi går små ture i nærmiljøet, besøger fjordparkens vuggestue og ses med de øvrige dagplejere. Derudover har jeg en ladcykel så vi kan tage på lidt længere ture. Der er både planlagte og spontane aktiviteter, tilpasset børnegruppens interesser og udviklingstrin. Der vil altid kunne ske ændringer i dagens program, da jeg vægter det at følge barnets spor og interesser højt.

På en almindelig hverdag:
Når jeg åbner om morgenen starter dagen ud med leg og spontane aktiviteter som børnene giver udtryk for, samt en lille lur for de børn der skulle have brug for det. Vi holder en kort samling hvor vi har fokus på hvem der er kommet i dagplejen, samt synger sange og danser til musik. Herefter er der formiddagsmad. Formiddagen bruger vi på leg og læring, alt sammen på børnenes præmisser. Det er her vi har både planlagte og spontane aktiviteter, da jeg vægter det højt at følge barnets interesse i nuet. Det skaber ofte skønne oplevelser og en god leg i fællesskabet, når vi er åbne for nye idéer. Vi er ofte ude og gerne i alt slags vejr. Børnene får middagsmad og bliver derefter puttet til en dejlig middagslur. Efter luren tilbydes børnene eftermiddagsmad og herefter står den igen på en masse leg og læring ind til børnene bliver hentet. Når der er godt vejr spiser vi ofte nogle af måltiderne i haven.

Hvilke kompetencer har jeg?

Jeg har 10 års erfaring i vuggestue, er uddannet pædagog og har været ansat som dagpleje siden 2020

Vores samarbejde omkring jeres barn:

Jeg vægter forældresamarbejde højt, da det er af afgørende betydning for jeres barns trivsel, at I som forældre føler jer trygge ved at aflevere jeres lille guldklump hos mig.

Jeg ønsker at vi sammen kan have en gensidig dialog omkring jeres barns generelle trivsel, for at vi sammen kan skabe de bedste rammer for jeres barn. Jeg ønsker altid en god dialog og intet er for stort eller småt til at tale om, det vigtigste er jeres barn trivsel.

Der vil løbende blive lagt læringsbrev på aula så I kan se hvad vi er optaget af i dagplejen

Hvem er jeg?

Jeg hedder Signe og er gift med Jakob, sammen har vi 3 børn årgang 2012, 2014 og 2019. Derudover har vi en lille hund, en Bichon Havanais. Jeg nyder nærværet og tiden med børnene, at se dem udvikle sig i deres tempo og se dem mestre nye ting er til stor glæde.

Dagplejen Højvang
Signe