Hverdagen hos os

I begge huse og i dagplejen i Dagtilbud Hovedgård er vi hver dag optaget af at børnene skal hav et godt børneliv med leg, trivsel, udvikling og læring.

I løbet af dagen er der derfor både tid til:

  • Leg, da det for børnene er det, det handler om 
  • Hverdagsrutiner, da det giver børnene unikke muligheder for læring. At lyne flyverdragten, dække bord, tælle tallerkener og bestik, oprydning, lære at gå på toilettet m.m. er et unikt og meningsfuldt læringsmiljø for børn. De oplever, at de betyder noget for fællesskabet. Det styrker børnenes selvhjulpenhed, den personlige mestring og de sociale kompetencer.  
  • Nærvær og relationer, da børnene har brug for gode og tætte relationer til både voksne og jævnaldrende
  • Aktiviteter og fordybelse, da børnene både lærer og udfordres gennem de planlagte og de spontane aktiviteter 
  • Indeliv og udeliv, da rammerne inde og ude tilbyder forskellige muligheder for leg, bevægelse, kreativitet og læring

Udeliv og natur betyder meget for os, og derfor er naturen ofte rammen for vores læringsmiljøer, hvor vi undersøger, eksperimenterer og laver små videnskabelige forsøg, så vi lærer om de ting, der omgiver os. Vi udnytter, at vi bor i et område som er omkranset af dejlig natur.

Vi lægger desuden stor vægt på at udnytte rutiner og mange praktiske gøremål som et vigtigt læringsmiljø. Hverdagens rutiner giver nemlig børnene unikke muligheder for læring. Igennem hverdagens rutiner styrker børn deres selvhjulpenhed, den personlige mestring og de sociale kompetencer.

Udfordringen med eksempelvis at lyne flyverdragten, dække bord, tælle tallerkener og bestik, oprydning, lære at gå på toilettet m.m. er et unikt og meningsfuldt læringsmiljø for børn. De oplever, at de betyder noget for fællesskabet.

Mad
Vi tilbyder morgenmad i alle huse indtil kl. 6:45. 

Der tilbydes fuldkost til vuggestuebørnene. Børnehavebørnene får tilbudt frokostordning og forældrebestyrelsen har bestemt, at også mellemmåltiderne formiddag og eftermiddag skal afholdes af institutionens budget. Forældre skal derfor ikke medbringe mad i institutionen.
Vores måltider er baseret på gode råvarer, hvor det tilstræbes at 75% er økologisk. Vi lærer vores børn at smage på tingene og være nysgerrige på nye retter, farver, smage og dufte. Hvis du er interesseret, kan du læse mere om Horsens kommunes mad- og måltidspolitik her

Vores personale
Vi er en stor personalegruppe, hvor ca. 80 % er pædagogisk uddannet. Vi lægger stor vægt på efteruddannelse for vores personale, fordi vi tror på, at det sikrer den bedste kvalitet for jer og jeres børn. 

Vi er også optagede af, at gøre unge mennesker nysgerrige på vores fag. Derfor tilstræber vi at have pædagogmedhjælpere over kortere perioder som afsæt til en pædagogisk uddannelse. 

I som forældre er altid velkomne til at tage en snak med det pædagogiske personale omkring jeres barn, så vi sikrer det allerbedste grundlag for et godt samarbejde