Hverdagen hos os

I Dagtilbud Egebjerg  er vi optaget af, at børnene hver dag skal have et godt børneliv, med leg, trivsel, munterhed og læring.

I løbet af dagen er der derfor både tid til:

  • Leg, da det for børnene er det, det handler om – og det der skaber trivsel og læring
  • Hverdagsrutiner, da børnene lærer gennem gentagelser og rutiner (som når vi fx dækker bord sammen)
  • Nærvær og relationer, da børnene har brug for gode og tætte relationer til både voksne og jævnaldrende
  • Aktivitet og fordybelse, da børnene både lærer og udfordres gennem både de planlagte og de spontane aktiviteter
  • Læringsmiljøer inde og ude, da rammerne inde og ude tilbyder forskellige muligheder for leg, bevægelse, kreativitet og læring

Vi lægger vægt på, at det enkelte barn skal føle sig som en del af et fællesskab i hverdagen. Derfor prioriterer vi i vores daglige struktur, at støtte relationer og venskaber i børnegruppen. Desuden er der mulighed for at indgå i mange (større eller mindre) fællesskaber i hverdagen.

Vores personale
Er optaget af at skabe de bedste rammer for børnenes hverdage og læring. Vi arbejder sammen på hele tiden at have fokus på børnene, det gode børneliv, børnenes trivsel og læring.

Vi har en høj grad af uddannet personale, flest pædagoger, en del pædagogiske assistenter, men også flere dygtige pædagogmedhjælpere i Dagtilbud Egebjerg. Vi arbejder tæt sammen i hverdagen, og vi har fokus på, at bruge kompetencer og færdighederne på tværs i hele huset. På denne måde kan børnene i hverdagen møde voksne, der er gode til – og optaget af forskellige ting (fx er nogle gode til at spille ukulele, mens andre er mestre i at tænde bål eller bygge sandslot)

Som forældre, vil det altid være de voksne på dit barns stue, der er dine kontaktpersoner og dem, du i hverdagen er i tættest dialog med. Er du i tvivl om noget, kan du derfor altid henvende dig til dine nærmeste voksne.