Lotte Møller Christensen

Frydsvej 26
8700 Horsens
Danmark

Kontakt
Pladsanvisningen
Ledelse og administration
Lotte Møller Christensen
Åbningstider
Dag Time slot Kommentar
Mandag: 6:30-16:15
Tirsdag: 6:30-16:15
Onsdag: 6:30-16:15
Torsdag: 6:45-16:15
Fredag: 6:45-16:00
EAN nummer
5798006186419

Lotte Møller Christensen

Velkommen til dagplejen på Frydsvej 26. Jeg har et særligt fokus på natur og udeliv.

I min dagpleje lægger jeg vægt på tryghed, omsorg og nærvær for det enkelte barn.

Jeg bor i hus med tilhørende have, hvor der er god plads til motoriske udfoldelser. I min have er der både plads til leg på græs og fliser med forskellige legeredskaber, samt vi kan udforske naturen, dyrene og vejret i haven. Indenfor har jeg et legeværelse, hvor der er plads til leg, hygge, dans og musik.

Jeg bor tæt på Nørrestrand, Lunden og Langelinie, hvilket vi benytter os meget af i form af bl.a. gåture som får os tættere på naturen og giver os en forståelse for naturens forskellige årstider.

Vores samarbejde omkring dit barn

For at skabe den bedste hverdag for dit barn, er det vigtigt, at forældresamarbejdet fungerer godt, da gensidig information er yderst vigtig for dit barns trivsel hos mig. Der er altid plads til forskellighed og igennem en god dialog samt respekt for hinanden, finder vi gode løsninger for et godt samarbejde.

Hvordan er hverdagen hos mig

Jeg åbner kl. 6.45, hvor de første børn begynder at komme. Omkring kl 8.30 får vi formiddagsmad, derefter er vi klar til at lave aktiviteter, som fx kan være lege, synge, læse bøger eller tage på ture ud af huset. Alle aktiviteter bliver tilrettelagt efter børnenes behov og alder.

Kl.11 spiser vi frokost, hvorefter børnene får en middagslur i deres barnevogne. Efter middagsluren spiser vi eftermiddagsmad, bagefter kan vi fordybe os i leg ude eller indenfor.

En gang om ugen er vi i heldagslegestue, hvor jeres barn bliver afleveret/hentet der. Det er pedelboligen på Langmarkskolen. I legestuen er vi sammen med mine kollegaer og deres børn. Det giver jeres barn mulighed for at lære de andre børn og voksne at kende, hvilket kan være en fordel, hvis jeres barn skal i gæstedagpleje.

1-2 gange om måneden besøger vi plejehjemmet Lindehøj, hvor vi synger og hygger med beboerne.

1 gang om måneden benytter vi børnehaven Rytterkildens's multirum.

Hvem er jeg

Jeg blev ansat som dagplejer i Horsens kommune i 1994, et arbejde jeg finder stor glæde og udfordring i. Jeg er gift og har 3 udeboende børn. I mit hjem er der en hund, som børnene finder stor glæde ved. Mit hjem er røgfrit.

Jeg nyder at arbejde med børn i alderen 0-3 år, da deres glade, legesyge og livlige sind giver stor glæde i hverdagen.

Hvilke kompetencer har jeg

Jeg er uddannet pædagogisk assistent i 2016.

Under min ansættelse har jeg ligeledes deltaget i forskellige kurser:

  • Grundkursus
  • Førstehjælpskursus
  • Kommunikation - børns leg - børns udtryksformer
  • Indvandrer og flygtningebørn
  • Børns kompetenceudvikling
  • Kommunikation og konflikthåndtering
  • Læreplaner
  • Egne børn i dagplejen
  • Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet
  • Inklusion 
.
.
.
.
.
.
.
.
Personale
Lotte

Lotte

Dagplejer