Ferieåbent

Det er vigtigt for både store og små mennesker at holde ferie fra deres dagligdag. For børn er hverdagen i institutionen hårdt arbejde og de har derfor brug for at holde fri, slappe af og være sammen med familien. Forældrebestyrelsen har en forventning om at dit barn holder 5 ugers ferie årligt. Derfor vil du også blive mødt af forskellige tilmeldinger i skolernes ferier, så vi hele tiden kan planlægge personaledækningen i forhold til børnefremmøde.

Det er politisk besluttet at der må være 20 lukkedage om året i Horsens Kommunes dagtilbud. En lukkedag betyder at det hus barnet plejer at være i kan være lukket og der tilbydes alternativ pasning for de børn, hvor forældrene ikke kan holde ferie, i et andet hus. Feriepasningen er for børn hvis forældre skal på arbejde.

Udover de 20 lukkedage er alle Dagtilbud lukket grundlovsdag og d. 24 december uden mulighed for alternativ pasning. 

Målet med at have lukkedage er at koordinere og samle medarbejdernes ferie på de tidspunkter, hvor der er få børn i dagtilbud og derved undgå en stor del af ferieafviklingen på tidspunkter, hvor alle børn er i dagtilbuddet. Børnene får en god dag når der er voksne til at tage sig af dem.

Det er forældrebestyrelsen der beslutter placeringen af lukkedage i den enkelte dagtilbud. 

Der er ikke politisk vedtaget konkrete lukkedage i dagplejen. Vi har i samarbejde med bestyrelsen besluttet at dagplejerne afholder ferie i feriepasningsperioderne og de børn der har brug for pasning bliver tilbud pasning sammen med dagtilbuddet øvrige børn. Dette for at minimere børnenes gæstepasning.

Du kan læse mere om ferie, sampasning og lukkedage generelt i Horsens Kommune her .

2024

Dagtilbud Østbirk har lukket følgende dage med mulighed for pasning i Dagtilbud Brædstrup 2024

  • Dagen efter Kr. Himmelfart 10/5
  • Sommerferie uge 28,29,30
  • Ved jul og nytår 23,27,30+31/12

Dagtilbud Østbirk har lukket uden mulighed for pasning følgende dage:

  • Grundlovsdag 5/6
  • 24, 25+26. december som er helligedage