Rammer
Jeg bor i et parcelhus, for enden af en villavej, med indrettet legeværelse til dagplejebørnene og den nye børneskov lige i baghaven.
Når børnene er i dagpleje, vil vi, når vi er indenfor, være på legeværelset og i køkkenet, hvor vi leger og laver aktiviteter og er sammen om hverdagens rutiner og gøremål.
Vi vil også være meget udenfor, både i haven og på terrassen, hvor der er en sandkasse og et legehus, ligesom vi vil bruge nærområdets natur og legepladser.
En almindelig hverdag hos mig
Vores dag sammen i dagplejen starter roligt, med leg og hygge og evt. morgenmad til de børn, der ikke har spist hjemmefra (mellem 6.45-7.15). Morgenmaden vil typisk bestå af et stykke rugbrød og lidt frugt eller noget havregryn/grød.
Ca. kl. 8.30 spiser vi formiddagsmad (brød/ frugt) og herefter starter dagens planlagte aktiviteter. Nogen dage tager vi på tur eller går i haven, andre dage laver vi krea og mange dage leger vi, læser bøger og bruger vores krop til sang og musik.
De yngste børn som skal sove 2 gange, bliver puttet.
Ca. kl. 11.15 spiser vi frokost, som altid vil være sund og varieret mad, f.eks. rugbrød, grøntsager, lune retter, grød mv.
Ved middagstid bliver de børn der skal sove, puttet til middagslur.
Om eftermiddagen spiser vi igen og herefter er der leg og samvær, både i haven og inden for, indtil børnene hentes.
Min åbningstid er
Mandag – torsdag: 6.45 – 16.30
Fredag: 6.45 – 15.45
Kompetencer
- Uddannet indenfor ernæring og sundhed
- Er optaget af natur og udeliv,
- Børns sproglige udvikling,
- Krop. Leg og læring,
- Børns selvhjulpenhed og deltagelse i hverdagens aktiviteter
Samarbejde
Jeg vil i vores samarbejde lægge vægt på:
- At den daglige dialog er baseret på åbenhed og tillid, med barnet i centrum.
- At vi sikrer den gavnlige og gensidige information om barnets hverdag og barnets trivsel og udvikling.
- At I som forældre oplever at I trygt kan aflevere jeres barn hos mig og at I oplever at have indsigt i barnets hverdag og oplevelser i dagplejen.
Hvem er jeg
Jeg er født i 1986 og bor sammen med min mand og vores 2 små piger.
Jeg er uddannet indenfor ernæring og sundhed og har altid været særligt optaget af små børns trivsel og udvikling.
I min fritid er jeg bla. gymnastiktræner for det hold med de mindste børn og deres forældre.