Vi har legestue en dag om ugen.
På legestuedagen møder børnene til mine tider og de skal hentes i legestuen.
Hvilke rammer kan jeg tilbyde:
Jeg syntes selv, jeg har et rigtigt godt legeværelse med udgang til min store legeplads. Legeværelset ligger i forlængelse af mit køkken, hvor vi spiser.
Børnene får et rum til deres tasker og overtøj i entreen. Ved puslepladsen er der en skuffe til bleer og skiftetøj. Barnevogne står under halvtag.
Jeg har kat og mit hjem er røgfrit.
Vi har gårde omkring os og naturstien tæt på. Vi bruger naturen, samler bær og frugt samt kigger på smådyr og heste.
En almindelig hverdag
Min dør er åben fra kl. 6.45 og børnene møder ind lidt efter lidt. Vi starter stille og roligt op. Sommetider er der børn, som trænger til en formiddagslur. Omkring kl. 9.00 serveres der brød, frugt og vand. Derefter er der fri leg eller en planlagt aktivitet. Kl. 11.30 serverer jeg frokost – sund og varieret. Et par gange om måneden går jeg sammen med en rigtig god kollega, hvor vi laver varm mad. Så er det puttetid. Efter middagssøvnen bliver der igen serveret brø, frugt og vand. Så er der leg til mor eller far henter.
Mine kompetencer:
12 uger grundkursus
Førstehjælp
Inklusion
Motorik, sansning og bevægelse
Kommunikation og konflikthåndtering
Læreplaner
Sprog
Vores samarbejde omkring Jeres barn:
Jeg arbejder på at skabe tryghed og varme, så vi kan trives og udvikles. I samarbejdet med Jer forældre, er det vigtigt, at vi er åbne og ærlige.
Hvem er jeg:
Jeg er født i 1964. Jeg har været gift med Lars siden 1990. Vi har 2 voksne drenge samt børnebørn. Vi har boet i Lund siden 1984. Jeg er egentlig uddannet som maler, men da min mester gik på pension valgte jeg at skifte fag og blive dagplejer. Det har jeg så været siden 2000.