Christina Schaumann

Blæsbjergvej 12
8700 Horsens
Danmark

Kontakt
Pladsanvisningen
Ledelse og administration

Christina Schaumann

Velkommen til Dagplejen Blæsbjergvej 12. Jeg har særligt fokus på natur og udeliv.

I min dagpleje, lægger jeg vægt på tryghed, omsorg og nærvær for det enkelte barn.

Jeg har et kærligt og åbent hjem, hvor jeg kan give dit/jeres barn, en rigtig god oplevelse af at være i dagpleje.

Jeg bor i en 3 plans villa med tilhørende have, tæt på Nørrestrand og Lunden. Jeg bruger hele stueplanen til dagplejen. Jeg bruger naturens egen legeplads. Vi er derfor ofte i egen have, en tur i Lunden eller Nørrestrand. Legetøj er en mindre del af hverdagen, da jeg mener, jeg kan udfordre børnene, på så mange andre måder.

 

Vores samarbejde omkring dit barn

For at skabe den bedste hverdag for dit/jeres barn, er det vigtigt, at forældresamarbejdet fungerer godt, da gensidig information er yderst vigtigt for dit barns trivsel hos mig. Der er altid plads til forskellighed, og gennem god dialog, samt respekt for hinanden, finder vi gode løsninger for dit barn.

Mit forældresamarbejde er baseret på tillid, tryghed og tilfredshed.

 

Hvordan er hverdagen hos mig

Jeg ligger stor vægt på, at jeres barn har en tryg og harmonisk dag, med faste rammer og struktur.

Jeg åbner kl. 6.24, hvor de første børn begynder at komme. Jeg har stor fokus på, at morgenen er stille og rolig, tilpasset dit barns behov. Vi kunne eksempelvis læse bøger og synge.

Omkring kl 8.30 får vi formiddagsmad og snakker om, hvad vi skal i løbet af dagen. Klokken 9.00 er vi klar til at lave aktiviteter, fx lege, at gå i haven eller tage på ture, ud af huset. Alle aktiviteter bliver tilrettelagt efter børnenes behov. Det er vigtigt for mig, at alle børn har gode muligheder for, at udfolde sig fysisk og kreativt, både inde og ude. Jeg lægger stort vægt på, at alle dagens rutiner og aktiviteter har en sammenhæng, så det understøtter de nye styrkede læreplaner.

Omkring kl. 11 spiser vi frokost. Hos mig får jeres barn, en sund og varieret kost (varm mad 2-3 gange om ugen), hvorefter børnene får en middagslur, i deres barnevogn eller inde på en madras. Når de fleste er vågnet, spiser vi eftermiddagsmad. Derefter er vi klar, til at fordybe os i leg, ude eller indenfor.

Hver anden onsdag, er vi på besøg i Multirummet på Østre Allé 1. Her mødes vi med en anden dagplejer og hendes 4 børn. Jeres barn bliver afleveret og hentet på Østre Allé, så vi har en hel dag, sammen med de 5 andre. Det giver jeres barn mulighed for, at lære Multirummet og personalet i daginstitutionen at kende, hvilket er en stor fordel, hvis jeres barn skal i gæstepasning i Multirummet.

Jeg lægger stor værdi i, at holde fast i og fejre traditioner i årets løb.

 

Hvem er jeg

Jeg har stor erfaring med børn og unge. Jeg har arbejdet i børnehave, på specialskole og siden 2007, har jeg været ansat som dagplejer. Jeg er gift med Peder og har 3 hjemmeboende, samt 2 udeboende børn. I mit hjem, er der 2 hunde og en kat, som børnene finder stor glæde ved. Mit hjem er røgfrit.

 

Hvilke kompetencer har jeg

  • Diverse dagplejekurser
  • Førstehjælp (Fornyes løbende hvert 2. år)
Christina