Velkommen i dagplejen hos Pia
Jeg bor i hus i Østergade, tæt på byen, Nørrestrand, biblioteket og legestuen.
Jeg har et lille byhus med dejlig lukket have og gårdhave med masser af plads til leg, udfordringer samt plads til barnevogne. Der er også en dejlig udestue med plads til spisning og hygge. Indenfor har jeg et lyst legeværelse, badeværelse og køkken.
Jeg prioterer barnet højt, udfra hvordan barnet har sovet og hvor barnet er i sin udvikling. Derudfra planlægger jeg dagens aktiviteter. Er meget ude, og bruger legepladserne i området, samt synger, rimer og remser med børnene.
Jeg vægter et forældresamarbejde, hvor vi er åbne, lyttende og ærlige overfor hinanden.
Jeg følger kommunes madpolitik og laver varm mad jævnligt.
Lidt om mig selv
Jeg er født i 1963, bor sammen med Johnny, Catherina en hund og en undulat.
Jeg har 2 udeboende børn. Jeg har været dagplejer siden august 2009.
Jeg kommer fra Aalborg og har arbejdet i en integreret institution i 15 år.
Kurser som har udvidet mine kompetencer
Førstehjælp
Børns motorik , sansning og bevægelse
Samspil og relationer i pædagogisk arbejde
Inkluderende pædagogiske miljøer i dagtilbud og SFO
Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet
Pædagogiske læreplaner i dagtilbudet
Kommunikation i teams
Dokumentation og evaluering af pæd./sosuarbejde
Teambuilding for selvstyrende grupper
Arbejdet med for tidligt fødte børn