Tryghed og sikkerhed

Vi ønsker at skabe trygge rammer for børnene i hverdagen, samtidig med at der er plads og mulighed for udfoldelse og leg. Dette ønsker vi også at afspejle i indretningen af vores faciliteter, både inde og ude.

Vores legepladser bliver årligt besøgt af en legepladsinspektør, som skal godkende legepladsens sikkerhed. Derudover udfører personalet daglige sikkerhedstjek på legepladsen, inden børnene kan lege eller opholde sig der.

Alt vores fastansatte personale er uddannet i førstehjælp, så dit barn får de bedste betingelser i tilfælde af en ulykke. Dette giver dig som forælder fuldstændig tryghed, når du afleverer dit barn hos os.

Hvis der skulle opstå en ulykke, er vores førsteprioritet at sikre dit barns velbefindende, hvorefter vi kontakter eventuel læge eller skadestue. Du vil selvfølgelig også blive underrettet med det samme.