Hverdagen hos os

Udvikling og trivsel for dit barn
Hos os møder dit barn voksne, der er sjove, idérige, energifyldte, engagerede og knalddygtige til at arbejde med børn. Vi arbejder med den styrket læreplan, som lægger stor vægt på gode læringsmiljøer for jeres børn, og hvor vi tilstræber at de bliver så dygtige som de kan.

Tidlig indsat

Vi har STOR fokus på den tidlige indsats, så vi sammen med jer forældre sikre den bedst mulig udvikling og trivsel for jeres barn. Vi indkalder gerne til et tavlemøde, hvor vi sammen danner os et overblik over barnet, og sætter den rette indsats i gang. Ved fælles hjælp når vi længst.

Struktur og nærvær

Vores tilgang er struktureret dvs. at de voksne sætter den overordnet ramme for børnene igennem hele dagen, og i den får de lov til at sætte deres præg på indholdet. Vi forsøger at nå i mål med vores aktiviteter med en legende tilgang, for børn tilegner sit bedst viden ved at lære det gennem deres krop.

Vi forsøger at arbejde i mindre grupper i løbet af dage både inde og ude, og hvor der er tid til ro og fordybelse med personale helt tæt på.

Udeliv og bevægelse

Vi bruger flittigt vores udeareal da Børnehuset ligger i skønne omgivelser tæt på skov, vand og en dejlig legeplads. Når vi er ude er der god plads til alle, og naturen byder på andre og nye måder at lege på. Vi er ligeledes bleven sangcertificeret i 2020, og vi bruger dermed også bevægelen flittigt i vores ugentlige sangaktiviteter. Ved både sang og udeliv kommer dagplejen ofte på besøg og er en del af de aktiviteter.

Mad
Vuggestuebørn får alle måltider serveret.

  • Vi køber maden til vores vuggebørn af dagtilbud Hovedgård, som har produktionskøkken.
  • Vores måltider er baseret på gode råvarer, hvor hele 80% af dem er økologiske.
  • Vi lærer vores børn at smage på tingene og være nysgerrige på nye retter, farve, smage og dufte. 
  • Hvis du er interesseret, kan du læse meget mere om Horsens kommunes mad- og måltidspolitik her

Børnehavebørn selv skal medbringe mad til alle måltider. 

  • Vi har valg til kost i 2020, og her håber vi meget på at der bliver opbakning til at få maden leveret til jeres børn.
  • Dog kræver det opbakning fra jer forældre.

Vores personale
Vi er en lille personalegruppe, hvor vi tilstræber et så veluddannet personale som muligt. Vi lægger stor vægt på faglig sparring og udvikling af vores personale, for derved at sikre den bedst kvalitet til jeres barn og jer som forældre.

Forældresamarbejde

I vil blive indkaldt til nogle faste samtaler, men I som forældre er altid velkommen til at tage en snak med det pædagogiske personale omkring jeres barn, så vi sikrer det allerbedste grundlag for et godt samarbejde