Samarbejde med forældrene
Forældre er de vigtigste nøglepersoner i et barns liv. Her kan I læse om jeres rolle som forældre, og hvad I kan forvente af Spirens personale.
Forældre er de vigtigste nøglepersoner i et barns liv. Et tillidsfuldt og åbent forældresamarbejde er afgørende for at sikre bedst mulig trivsel, læring og udvikling for barnet.
Derfor er det vigtigt, at dagtilbuddet sammen med forældrene afstemmer gensidige forventninger til hinanden i forhold til både det individuelle forældresamarbejde og det mere generelle forældresamarbejde i dagtilbuddet.
Vi vil samarbejde om, at lave mål og handleplaner for det enkelte barn. Desuden vil der være en tæt kontakt i dagligdagen omkring barnets trivsel, mestring og læring.
Inden jeres barn starter i Spiren, er I meget velkomne til at lave en aftale med stuens pædagoger om et besøg i Spiren.
Den pædagog, der skal tage imod barnet, tager på besøg i barnets nuværende institution, så barnet kan få et førstegangs indtryk af pædagogen.
Efter tre måneder afholdes et møde mellem forældre, den primære pædagog og ledelsen. Dette møde er med til at give et indtryk af, hvordan opstarten for barnet har været. Forældrene får på mødet mulighed for give udtryk for sine oplevelser på barnets vegne.
Som forældre har I en vigtig rolle i arbejdet med at sikre bedst mulig trivsel og udvikling for jeres barn. I vil som forældre blive inddraget løbende i det kontinuerlige arbejde med jeres barn og inviteret til møder, hvor der bliver udarbejdet mål og handleplaner. I vil på denne måde blive inddraget i arbejdet med handleplanen og vil også blive inviteret ind til statusmøder med videooptagelser af jeres barn.
Dagtilbuddet samarbejder med forældre, om børns legende læring, trivsel og udvikling. Med samarbejde forstås netop et samarbejde, hvor såvel dagtilbuddet som forældrene har et ansvar. Forældrene har således også et ansvar for at samarbejde med dagtilbuddet og i øvrigt holde sig orienteret og bakke op om det arbejde, der foregår i dagtilbuddet i forhold til barnets og børnegruppens trivsel og læring.
Indenrigs- og Boligministeriet laver cirka hvert 3. år en landsdækkende undersøgelse af, hvor tilfredse forældrene er med de kommunale dagtilbud. Den seneste undersøgelse er lavet i perioden oktober 2021 – februar 2022.
Næste undersøgelse af forældrenes tilfredshed bliver lavet i efteråret 2025.
Tilmeld dit barn til pasning
Kontakt specialtilbud Spiren
E-mail: spiren@horsens.dk
Lisbeth Ammitzbøll Marcussen
Telefon: 61247418
E-mail: lama@horsens.dk
Helene Neumann (Vikariat)
Telefon: 61707409
E-mail: hene@horsens.dk
Christina Burgdorf (Fraværende)
Britta Haar Thykjær
Telefon: 24642105
E-mail: bht@horsens.dk