Sådan arbejder vi

I Dagtilbud Torsted arbejder vi med, at tiden i vuggestue og børnehave skal være præget af leg, aktiviteter og spændende oplevelser i samvær med andre børn og voksne og vi møder børnene ud fra følgende børnesyn:

Børn og barndom har en helt særlig værdi i sig selv.

  • Børn er kompetente aktører, de føler, tænker, tror, mærker og sanser.
  • Alle børn skal have oplevelsen af autonomi og tilstrækkelig selvbestemmelse.
  • Alle børn har en særlig ret til at blive passet på.
  • Alle børn har ret til tætte betydningsfulde relationer til både voksne og andre børn.
  • Børn skal møde autentiske, tilgængelige og engagerede voksne, som har en oprigtig interesse i hele barnet.
  • Alle børn har ret til i alle situationer, at blive mødt i deres følelser og behov og ret til at møde sensitive, anerkendende, empatiske og omsorgsfulde voksne.
  • Børn har ret til, at blive mødt med positive forventninger, glæde, håb og optimisme og til at færdes i et dagtilbud, med en varm, omsorgsfuld og let stemning.
  • Børn har ret til, at få erfaringer med de store følelser, og skal understøttes i erfaringer med, at ikke alle drømme og forventninger kan indfries.
  • Børn har ret til interaktioner af høj kvalitet, for at få viden om verden og sig selv.

Vi arbejder med at børn skal have mulighed for medbestemmelse og medindflydelse, at de inddrages i beslutningsprocesser og oplever at deres stemme vægter højt. 

Vi møder barnet med positiv opmærksomhed og tager i den daglige pædagogiske indsats udgangspunkt i barnets ressourcer og dets zone for nærmeste udvikling.

Jeres barn mødes med en hverdag, hvor nærhed , tryghed, livsglæde, motivation og engagement.

Vi arbejder med at styrke børnenes læring, trivsel og personlige mestring med afsæt i den aktuelle børnegruppe og gennem hverdagsaktiviteter, spændende og udfordrende legemiljøer og mere tilrettelagte læringsaktiviteter. Hos os sker læring altid i et samspil mellem børnenes ideer og spontane lege samt voksenplanlagte lege- og læringsaktiviteter og igennem hverdagsrutiner.

Det er vigtigt for os i vores arbejde med dit barn

  • Børnene skal føle sig imødekommet og opleve at være en vigtig og betydningsfuld del af fællesskabet i institutionen - både det helt nære og i det store
  • Vi sikrer børnenes medinddragelse, og at alle deltager aktivt i dagens aktiviteter og hverdagrutiner, så de oplever, at deres perspektiver og ideer tages alvorligt
  • Vi møder dit barn, der hvor det er og sørger for at skabe plads til alle
  • Vi har en dagligdag, hvor der er fokus på tillid, hjælpsomhed og respektfulde samspil   
  • Børn og voksne arbejder med gensidig feedback og synlige læringsmål og får en oplevelse af, at de er kompetente og deltagende. Derigennem styrker vi deres motivation og nysgerrighed til endnu mere leg og læring
  • Vi indsamler løbende viden om dit barn via observationer, små videoklip og samtaler, for på denne måde at afklare, hvad dit barn aktuelt er interesseret i, fanges, motiveres og udfordres af. Denne viden bruger vi i vores pædagogiske praksis således, at børnenes perspektiver og spor følges og fx medinddrages som vigtige elementer i arbejdet med læreplanerne og den almene pædagogiske praksis
  • Vi gør opmærksom på at i som forældre altid er medinddraget i ovenstående

Vi arbejder med dit barns læring
Hos os er det vigtigt, at dit barn er en del af vores fællesskab. Det betyder, at vi arbejder med sociale og personlige færdigheder, så dit barn med tiden lærer:

  • At udsætte egne behov og vente på tur 
  • At aflæse og afstemme sig efter den givne situation
  • At forhandle med andre for at indgå i leg og samspil med de andre børn