Hvilke rammer kan jeg tilbyde jeres barn:
Hjertelig velkommen til dagplejen på Neptunvej.
Her er stort køkken, legeværelse og en lang gang. Foran huset legeplads med sandkasse, scooter, legehus m.m. på fliseareal.
I baghaven er der en stor terrasse og græsplæne, hvor der er rutsjebane, gynge og sansegynge. Her er der også plads til at spille bold mm. Der er også højbede, hvor vi dyrker jordbær, ærter, krydderurter mm. Derudover er der dejlige muligheder for gåture på stier, børneskov, legeplads tæt på.
På en almindelig hverdag:
Døren åbnes kl. 6.30, hvor der nydes morgenmad stille og roligt. Derefter leger vi, synger, læser, danser til musik måske lidt gymnastik. Vil for det meste have udgangspunkt i lærerplaner. Formiddagsmaden indtager vi ca. kl. 8.30 – 9.00. Vi er så vidt muligt ude og ca. kl. 11.00 spiser vi frokost, hvor vi tager god tid.
Børnene bliver derpå puttet i deres egne barnevogne. Når de har fået en dejlig middagslur, får vi eftermiddagsmad i form af frugt med bolle/brød. I dagligdagen lægger jeg meget vægt på, at det enkelte barn trives i trygge rammer og får en masse nærvær og omsorg, får læring og udvikling. De bedste forudsætninger for en god start for jeres guldklump.
Vores samarbejde omkring jeres barn:
Jeg værdsætter et samarbejde, som er bygget op omkring tillid, åbenhed, ærlighed og en god dialog, så vi sammen kan give jeres guldklump en tryg og dejlig tid i dagplejen.
Hvem er jeg:
Jeg har været dagplejer siden 1993. Inden jeg blev dagplejer, var jeg ansat i en børnehave.
Hvilke kompetencer har jeg:
- PGU (pædagogisk grunduddanelse)
- Læreplaner
- Kursus i sund kost
- Inklusionskursus
- Førstehjælp
- Kommunikation
- Børns leg
- Børns udtryksformer
- Børns kompetenceudvikling 0-5 år
- Børns motorik, sansning og bevægelse
- Samspil og relationer i pædagogisk arbejde
- Tillidsmand
- DGI-certifikat 2021