Ninna Toft Andersen

Sonatevej 11
8700 Horsens
Danmark

Kontakt
Pladsanvisningen
Ledelse og administration

Ninna Toft Andersen

Hvilke rammer kan jeg tilbyde?
Jeg tilbyder et dejligt, trygt og røgfrit dagplejehjem med rigtig gode omgivelser, med en dejlig legeplads i lukket have, med sandkasse, legehus samt legeredskaber. Inde har vi et legeværelse hvor vi kan boltre os. Vi leger, bygger huler, laver gymnastik. Vi bager boller og børnene bliver inddraget i de daglige gøremål, og de lærer at blive selvstændige og dygtige til at tage tøj af og på selv.

Vi benytter os også af tilbuddene i vores nærmiljø. Går tit tur i skoven, på legepladserne og har tit madpakker med. Vi besøger ofte andre dagplejere i området. Kun fantasien sætter grænser.

Vores hverdag er fyldt med sang og musik på alle tider af dagen både inde og ude, vi elsker at synge, danse og spille med instrumenter.

Sjov, spas og et godt grin hører også til vores hverdag.

På en almindelig hverdag:

  • Formiddagsmad ca. 09:00 hvor vi får sund og varieret kost.
  • Frokost ca. 11:00 med rugbrød og varieret pålæg og grønt.
  • Middagslur tilpasses efter barnets behov, i deres egen barnevogn, som kan stå i lukket garage.
  • Eftermiddagsmad: Frugt samt brød.

Der er mælk og vand til alle måltider.

Vores samarbejde omkring jeres barn:
Jeg vægter et godt forældresamarbejde højt, da jeg synes, at det er grundlaget for, at jeres barn og I som forældre trives med dagplejen.

Det er vigtigt, at vi har tillid til hinanden, og at der er en god og åben kontakt mellem os. Så hvis I har eventuelle spørgsmål eller problemer omkring jeres barns pasning og pleje, skal I bare henvende jer til mig, så tager vi en snak om det. Ligeledes vil jeg snakke med jer, hvis jeg har spørgsmål eller bekymringer, omkring jeres barn.

Hvilke kompetencer har jeg?

  • Jeg har været dagplejer siden 2008
  • Har kursus i læreplaner og inklusion, og arbejder efter dette
  • Jeg har førstehjælpskursus, som løbende opdateres.
  • Jeg er uddannet pædagogisk assistent