Mit navn er Ulla.
Jeg har arbejdet som dagplejer siden 2007.
Mit hjem er indrettet til dagplejen med et stort, lyst værelse ud til haven, samt gang og køkken.
Vi kan gå i haven fra værelset.
Jeg har også legeplads udenfor huset, hvor vi kan lave forskellige aktiviteter.
Min dag i dagplejen:
Når alle børn er mødt ind, får vi et formiddagsmåltid, som består af boller og frugt.
Herefter starter vi på dagens aktiviteter, som tager udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
Vi går ud fra forskellige temaer, som fx. Krop og bevægelse.
Dette foregår for det meste udenfor, her hos mig, på legepladser, gåture, eller sammen med kollegaer.
En gang om ugen laver en kollega og jeg varm mad til børnene, hvilket foregår på skift hos hinanden.
Mellem halv elleve og elleve får børnene frokost, bliver skiftet og får en velfortjent lur.
Efter middagsluren får børnene et lille måltid af boller og frugt, og derefter leger vi enten ude eller inde, til børnene bliver hentet.