I Eventyrhuset er vi glade for musik. Det ses i vores måde at indrette os på – både inde og udenfor. Vi har et stort, dejligt fællesrum i midten af huset med masser af lys, plads og med en god akustik. Et rigtig godt rum for børnene til at eksperimentere med instrumenter, sang, sanglege og forskellige lyde. Udover instrumenter har vi et sanganlæg med mikrofon, som børnene finder stor fornøjelse i, at bruge til at optræde for hinanden.
På vores legeplads har vi 4 store udendørs instrumenter; marimba, klanggryde, xylofon og en krintromme lavet af en udhulet stamme, som har en klar og ren lyd. De står frit fremme, og børnene er rigtig glade for, at bruge dem i deres leg, og forsøger sig nysgerrigt frem med de forskellige lyde.
Musikken er også en stor del af vores fredagssamlinger. Her mødes alle husets grupper fra kl. 10.30 - 11 og der bliver spillet, sunget og lavet teater. Grupperne skiftes til at optræde for de andre, hvilket også giver god mulighed for at øve de sociale spilleregler. Vi klapper af dem, der har optrådt og vi sidder stille, når det er de andres tur. Det kan være svært for nogle børn, at stille sig frem foran alle de andre børn og optræde. I Eventyrhuset er det også flot, hvis man kan være den, der har været med til at bestemme hvilke sange, der skal synges, eller rækker mikrofonen til den, der skal til at synge. Succeskriteriet er, at man er med – også selvom, det er på ens helt egen måde :-)

Hanne

Hanne

Aneta

Lise

Lærke

Jeanette

Majbritt

Dagny

Margit

Rafaela

Sune

Thi

Trine Kirstine

Victoria

Michelle

Lene S.

Sascha

Camilla

Emma

Signe

Jeanette

Freja

Katja

Mathilde

Berit

Kristina
