Anette Buhrkal
Læs om Anettes hverdag i dagplejen, hendes pædagogiske tilgang og værdier samt de aktiviteter, hun tilbyder børnene. Du kan også finde indblik i hendes baggrund, erfaring og fokus på tryghed, trivsel og udvikling i et hjemligt miljø.
Tryghed og nærvær i hverdagen
I dagplejen arbejder vi tæt sammen med dig som forælder om at skabe en tryg, rolig og harmonisk hverdag for dit barn. Vi tager udgangspunkt i det hjemlige miljø, hvor børnene kan deltage i hverdagens små gøremål og opleve genkendelighed og omsorg. Samtidig supplerer vi med ture i nærmiljøet, som f.eks. ud i naturen, på legepladser, ture til børnehaven, plejehjemmet og besøg hos andre dagplejere.
En genkendelig dagsrytme
Dagen starter med leg og hygge, efterfulgt af formiddagsmad omkring kl. 8.30. Formiddagen bruges på aktiviteter - enten hjemme eller ude - som sang, bevægelse, kreative aktiviteter, legestue eller ture. Omkring kl. 11-12 spiser børnene frokost og får derefter middagssøvn. Om eftermiddagen er der et måltid og rolig leg, indtil børnene bliver hentet.
Anettes kompetencer
- Pædagogisk grunduddannelse (PGU)
- Grundkursus for dagplejere
- Ernæringens betydning for vækst og trivsel
- Anerkendende kommunikation
- Kommunikation og konflikthåndtering
- Arbejdet med præmature børn (for tidligt fødte børn)
- Inkluderende pædagogiske miljøer i dagtilbud
- Samspil og relationer i pædagogisk arbejde
- Pædagogiske læreplaner
- Dokumentation og evaluering af pædagogisk arbejde
- 0-5 årige børns udtryksformer
- Børns kompetenceudvikling 0-5 år
- Børns leg
- Børns sansemotoriske og motoriske udvikling
- Førstehjælp

Jeg har været ansat som dagplejer siden 1997 og har selv to børn. Jeg er anerkendende, omsorgsfuld, nysgerrig, tålmodig, stabil, kreativ, udemenneske og ikke mindste en nærværende og engageret voksen.
At passe og udvikle børn er min passion, og mit vigtigste ansvar er at skabe læringsmiljøer for børnenes trivsel og muligheder for at udvikle sig. Jeg er af den overbevisning, at børns sproglige og motoriske udvikling er vigtig for deres personlige udvikling, og at disse automatisk udvikles gennem deres leg.
Jeg tilrettelægger dagligdagen, så der er gode motoriske udfordringer inde som ude, så børnene får mulighed for at styrke alle deres sanser, reflekser, balance, spontanitet, sociale færdigheder og selvhjulpenhed mm.
Jeg møder børnene på deres individuelle udviklingstrin og stimulerer dem på baggrund af, hvad de allerede kan og giver børnene tid til ro og fordybelse. Derudover har jeg fokus på de små ting, der optager børnene; at gøre de små ting store og give dem værdi.
Det er vigtigt, at I er trygge ved at aflevere jeres barn hos mig. At samarbejdet bygger på gensidig respekt, åbenhed, tillid og ærlighed. Ligeledes finder jeg det vigtigt, at barnet er i centrum, og at der tages udgangspunkt i dets behov og udvikling.
Tilmeld dit barn til pasning
Når du søger plads
Når du søger en dagplejeplads digitalt, er det muligt i bemærkningsfeltet at notere, hvis du ønsker en eller flere bestemte dagplejere.
Anette Buhrkal
Askeholm 22
8700 Horsens
Danmark
Kontakt
Pladsanvisningen
Ledelse og administration
Åbningstider
| Mandag | 06:30 – 16:15 |
|---|---|
| Tirsdag | 06:30 – 16:00 |
| Onsdag | 06:30 – 16:15 |
| Torsdag | 06:30 – 16:00 |
| Fredag | 06:30 – 16:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |