Gå til hovedindhold

Pia Pedersen

Velkommen til dagplejen Østergade 12.
Jeg har særligt fokus på natur og udeliv samt nærvær, sang og musik

Indhold

    Jeg har særligt fokus på natur og udeliv. Jeg har et lille byhus, med en dejlig lukket have og gårdhave, med masser af plads til leg, udfordringer og udeliv. Der er også en dejlig udestue, med plads til spisning og hygge. Indenfor har jeg et lyst legeværelse, badeværelse og køkken. Jeg gør opmærksom på jeg har en hund og en undulat. 

    Jeg prioriterer at have en stor opmærksomhed på det enkelte barns udviklingsniveau. De daglige aktiviteter planlægger jeg ud fra det. Vi er meget ude, og bruger legepladserne i området. Jeg synger meget sammen med børnene og præsenterer dem for en masse rim og remser. 

    Vores samarbejde omkring dit/jeres barn

    Jeg vægter et forældresamarbejde, hvor vi er åbne, lyttende og ærlige over for hinanden. Dette er vigtigt, så jeg kan tilrette hverdagen efter dit barns behov.

    Hverdagen hos mig

    Jeg lægger stor værdi i, at alle børn får en god start på dagen og mødes af et roligt miljø med tid til omsorg og nærvær.

    Når alle er kommet omkring kl. 8.30, spiser vi formiddagsmad, som består af brød og frugt eller grøntsager. Herefter er vi klar til formiddagens aktiviteter. Det kan f.eks. være: leg og sang, lege ude i gården eller en tur ud i nærmiljøet. Jeg bor tæt på biblioteket, som vi ofte benytter. Ca. kl. 11.00 spiser vi frokost, Jeg følger Midtbyens madpolitik og laver jævnligt varm mad. Efter frokosten er det tid til en middagslur, enten i barnevognen eller inde på en madras. Når de fleste af børnene er vågnet, får vi os en bid eftermiddagsmad, bestående af brød og frugt eller grønt. Herefter leger vi inde eller ude, til børnene bliver hentet.

    Hver anden onsdag, er vi på besøg i Multirummet på Østre Allé 1. Her mødes vi med de andre dagplejere og deres børn. Jeres barn bliver afleveret og hentet på Østre Allé, så vi har en hel dag sammen med de andre dagplejebørn i distriktet. Det giver os mulighed for, at benytte vuggestuens mange spændende faciliteter.  

    Hvem er jeg

    Jeg har været ansat i dagplejen i Horsens kommune siden 2009. Inden da, har jeg arbejdet i en integreret institution i 15 år. Jeg er gift og har 3 udeboende børn.