Pædagogik, tilsyn og politikker
Her finder du information om de pædagogiske læreplaner, pæadgogiske tilsyn og Horsens Kommunes mad- og måltidspolitik
Vi arbejder hver dag for, at børnene skal have den bedst mulige dag i vores dagtilbud.
Nedenfor kan du læse vores pædagogiske lærerplaner, der beskriver, hvordan vi arbejder med børnene og fællesskaberne.
Ligeledes kan du læse om vores seneste tilsyn samt om Horsens Kommunes kostpolitik.
I de kommunale dagtilbud (både dagpleje, vuggestue og børnehave) arbejdes der med en pædagogiske læreplan.
Vores pædagogiske læreplan er et dynamisk dokument, hvor vi i dagtilbuddet beskriver, hvorfor og hvordan vi planlægger og udfører det pædagogiske arbejde for og med børnene.
I Dagtilbud Østbirk har vi valgt, at vores pædagogiske læreplan skal være forståelig for både forældre og personale. Vi arbejder kontinuerligt med læreplanens indhold, så vi hele tiden er opdateret på vores pædagogiske faglighed.
Læs mere om vores pædagogiske læreplan her
Horsens Kommune fører tilsyn med de kommunale dagplejere og daginstitutioner. Det gør vi for at sikre, at dagtilbuddene har en god kvalitet, og at de følger mål og rammer i dagtilbudsloven. Vi bruger også tilsynet til fortsat at arbejde med at udvikle pædagogikken og kvaliteten i de kommunale dagtilbud.
Du kan se en samlet tilsynsrapport for dagplejen i Horsens kommune på kommunens hjemmeside her.
Læs mere om vores tilsynsrapporter her
Mad i dagplejen
Børn, der er i dagpleje, får den mad, de har brug for, når de er i dagplejen. Du skal ikke betale ekstra for maden.
Mad i vuggestuer og børnehaver
Vi har velfungerende køkkener med fagligt dygtige medarbejdere, der med udgangspunkt i de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen laver sund, klimavenlig og velsmagende mad.
Hvis der er madordning i dit barns vuggestue eller børnehave, skal du betale for det.
Særlige madhensyn
Er der særlige madhensyn, kan du som forælder kontakte lederen af dagtilbuddet og tale om de muligheder, der er i forhold til f.eks. allergivenlig kost eller ikke-rituelt slagtet kød, f.eks. halal eller lignende.
Valg til frokostmåltid
Hvis dit barn er i vuggestue eller børnehave, kan du som forælder være med til at bestemme, om der skal være madordning eller ej.
Hvis der kun er ét hus i dit barns dagtilbud, er det forældrebestyrelsen, der beslutter, om der skal være madordning i dagtilbuddet. Hvis der er flere huse, er det en afstemning blandt forældrene, der afgør det. Beslutning af madordning eller ej gælder for hele huset og for alle børnene både i vuggestue og børnehave.
Der er valg i september i ulige år. Valget har virkning fra januar i efterfølgende lige år.
Læs om Horsens Kommunes mad- og måltidspolitik her
Tilmeld dit barn til pasning
Kontakt Dagtilbud Østbirk
E-mail: daginst.oestbirk@horsens.dk
Gitte Werborg
Telefon: +45 30 67 40 43
E-mail: buigw@horsens.dk
Kristina Kaas
Telefon: +45 30 16 71 91
E-mail: krka@horsens.dk
Heidie Andersen
Telefon: + 45 24 79 36 39
E-mail: hskan@horsens.dk
Charlotte Hjorth
Telefon: + 45 76 29 41 06
E-mail: chhni@horsens.dk
Charlotte S
Kontor